Efter en dejlig weekend med mange glade besøgende i vores åbne have vil jeg lige sige tak for den store interesse og alle de søde ord. Traditionen tro vil jeg også lige præsentere de planter i haven, der påkaldte sig mest opmærksomhed og udløste flest spørgsmål. Jeg tror kugleamarant og skovangelik topper listen.
I den lilla krukkegruppe på terrassen, står kugleamarant, Gomphrena globosa, i fuldt flor og tiltrækker sig opmærksomhed med sine lysende purpurfarvede blomsterkugler. Det er en mindre kendt men helt fantastisk sommerblomst, der har blomstret i månedsvis og ikke ser ud til at holde op foreløbig. Blomsterne egner sig også til tørring, hvis man altså nænner at klippe dem af. Jeg burde nok have plantet en hel række i skærehaven. Kugleamarant kaldes også ungkarleknap - der er helt sikkert genvalg til næste år.
Apropos skærehaven, så var det nok håret solhat, Rudbeckia hirta i mixet Sahara, der på kaldte sig mest opmærksomhed. De store, gyldne blomster, der er helt geniale til buketter, stå i fuldt flor og indbyder til at blive høstet. Planterne blev sået inden døre i det tidlige forår, priklet, afhændet og siden plantet ud. I princippet er håret solhat en staude, men man skal være heldig for at få den til at overvintre. Til gengæld er den uproblematisk at dyrke fra frø som en enårig sommerblomst til blomsterbedene eller skærehaven. Den fås i mange lækre nuancer i den gyldne og røde del af farveskalaen. Jeg har sået et mix af sorter, der går under navnet Sahara, så der er lidt at vælge imellem, når der skal høstes til buketter.
En anden plante, der ligesom kugleamarant og håret solhat er svær at overse i haven netop nu, er skovangelik, Angelica sylvestris, der tårner sig op med meterhøje røde stængler, der bærer blegrosa skærme til stor fornøjelse for alverdens insekter. Skovangelik er en mindre kendt fætter til rød kvan, Angelica gigas, der har det samme smukke farvespil, men bliver knapt så voldsom. Det er en to-årig plante, der her i haven er virkelig god til at så sig selv. Alle de imponerende planter har med andre ord selv valgt, hvor de vil vokse, men jeg synes, de er sluppet ret godt fra havedesignet i år. Der er selvfølgelig blevet luget en hel del planter i foråret, da de ellers helt ville tage magten i staudebedet, men jeg er ret godt tilfreds med den overdådige frodighed, de skaber.
Bag skovangelikkerne titter den høje staude, virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, frem. Det er en statelig staude, som også fik tiltrukket sig en del opmærksomhed i weekenden. Faktisk blev den delt og flyttet sidste efterår, fordi den ragede for højt op i udsigten fra terrassen nede i oven. Nu står den meget bedre, og en plante er blevet til to. Virginsk ærenpris er i øvrigt også en af de planter, som insekterne og især humlebierne er helt fjollede med, og den fås i flere forskellige blålilla nuancer og også i hvid.