Helt Hen i Haven

Make-over til det blå bed

August1628-21Det blå bed har tabt pusten. Det har faktisk været en kilde til irritation hele sommeren, fordi det ikke rigtig spillede mere. Så da jeg nu kom hjem fra et besøg i Park der Gärten ved Oldenburg med hovedet fuld af inspiration (og bilen fuld af souvenirs fra parkens lækre planteshop), var tiden inde til at puste lidt tiltrængt nyt liv i beplantningen.Physocarpus opulifolius Angel Gold-1Den rødlilla kattehale, Lythrum salicaria, blev gravet op og genplantet i det pink bed, der blev ryddet op og luget ud. Jeg begyndte allerede sidste år forsøgsvis at plante et par stauder med limegrønt løv i bedet. Kombinationen af de blå blomster og det gulgrønne løv blev jeg så glad for, at den nu får fuld gas. Det blå bed er ikke længere blåt og rødlilla men blåt, limegrønt og lysegult. Forrest er det busken blærespiræa, Physocarpus opulifolius 'Angel Gold' med næsten selvlysende løv.Leucanthemum Broadway Lights-21En anden kilde til fornyelse i bedet er min yndlingsmargerit, Leucanthemum 'Broadway Lights' der har de lækreste, sart lysegule blomster.Salvia nemorosa-24Bedet er selvfølgelig stadig overvejende blåt, men jeg synes, det har fået meget mere liv takket være de nye kontrastfarver, og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan det tager sig ud til næste sommer, når planterne forhåbentlig har fundet sig godt til rette mellem hinanden. Jeg har opdateret plantelisten i menuen Planterne/Det blå bed, hvis nogen skulle være nysgerrige.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved