Haveglæder, tips og tricks

Luften er fyldt med blomster

Prunus cerasifera-16

Sikke en fantastisk dejlig havedag. Havesandalerne er fundet frem af gemmerne, og græsslåmaskinen er blevet luftet for første gang i år. Luften er fyldt med blomster, for matriklens umådeligt mange og temmelig uregerlige mirabeller, Prunus cerasifera, står i fuldt og dejligt flor.

Prunus cerasifera-17

De mange mirabeller er selvsåede og faktisk lidt ukrudtsagtige, for de dukker op alle vegne. Men når de blomstrer på de nøgne grene både i haven og i landskabet omkring den, er der ikke meget, der slår dem.

Prunus cerasifera-18

Den sidste lille detalje, der skulle til for at gøre dagen perfekt, kom på plads, da der pludselig lød en spæd brægen fra den gamle grusgrav på den anden side af vejen. Yesss, kommunens sorte får er tilbage, og de har en hel flok små, sorte, frække lam med, der i høj grad pynter under mirabellerne i folden. Træerne i folden er malerisk smukke, når de blomstrer som nu, og fårene ynder at ligge under dem for at nyde synet – eller i hvert fald skyggen. Træernes specielle form har fårene ansvaret for – kronerne har en vandret underkant i strakt fårehøjde, fordi der bliver gumlet løs af skuddene.

Previous

Skovhaven blomstrer

Next

Narcisser på glad parade

1 Comment

  1. Jeannie Vogt

    Smukt syn, det sner også med mirabelle blomster i min have 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén