Haveglæder, tips og tricks

Langtidsholdbare sommerblomster

september1619-42I krukkegruppen ved fordøren er der en del af sommerblomsterne, der slet ikke lader sig mærke med, at det er ved at blive efterår at dømme efter kalenderen. Jeg elsker de sommerblomster, der bare vokser og udvikler sig og bliver ved med at blomstre, lige fra de bliver plantet i maj-juni, til langt ud på sensommeren.petunia-hybrid-16En af dem, der virkelig har givet valuta for pengene i år, er den næsten helt sortblomstrede Petunia hybrid, som jeg desværre ikke har sortsnavnet på. Den havde en akut krise kort efter plantning, da et par af de grimme snegle havde sneget sig op i krukken. De efterlod sig så tydelige spor, at de blev opdaget. Det døde de af, og krukken kom på rekreation i drivhuset. Siden har den gjort det helt eminent uden anden opmærksomhed end jævnlig vanding.nicotiana-alata-16Den dybrøde vingetobak, Nicotiana alata, ved siden af blev plantet samtidigt og har også gjort det super godt. Den er ikke vokset voldsomt, men den har blomstret non-stop. De visne blomster er blevet pillet af med et snuptag, når de er tørret ind, men ellers har den også bare fået vand. Det skal selvfølgelig lige siges, at planterne fik langtidsvirkende gødning med i krukkerne, da de blev plantet, så de har haft adgang til den nødvendige næring hele sommeren. Det er altså en god investering.cobaea-scandens-16Endelig er jeg nødt til at fremhæve den smukke klokkeranke, Cobaea scandens, der har bemægtiget sig klatrestativet med enorm energi. Det er forbløffende, hvor meget plante man kan få ud af et lille frø i løbet af nogle måneder. Den var længe om at begynde at blomstre, men jeg synes bestemt, blomsterne var værd at vente på. Også selv om de ikke var hvide, som det ellers så ud til på frøposen. Det er vi vist flere om 🙂

Previous

Dahlia til skønne septemberbuketter

Next

Smukt forfald med vintage blomster

4 Comments

  1. Ja, men så er det da det, jeg skal gøre, til næste sommer med mine ‘sorte’ petunier. De var virkelig flotte i nogle uger, men fik på et tidspunkt grimt, afpillet løv, vist nok efter rigelig regn og blæst. De blev så kasseret. Men til næste år vil jeg sætte dem på ferieophold i orangeriet, når vejret arter sig for ugunstigt og så håbe på, at de performer noget længere, n år de kommer ud igen.
    Tak for altid nyttige tip og fine billeder og tekster
    Jytte
    http://www.danishknitdesign.com

    • Lotte Bjarke

      Hej Jytte
      Tak for din hilsen. Det kan helt sikkert svare sig at flytte de tidlige krukkeplanter ind på rekreation, hvis vejret ikke arter sig, eller sneglene har været for hårde ved planterne. Jeg gjorde det både med petuniaerne og dahliaerne i år, og de har været flottere end nogensinde efterfølgende. Jeg er jo nok lidt slem til at komme for tidligt i gang med sommerkrukkerne, men det gør ikke så meget, når man har denne redningsmulighed 🙂
      Mvh Lotte

  2. Hold da op en gruppe flotte krukker ved hoveddøren! Jeg bliver helt deprimeret på vegne af mine trætte sommerfuglelavendler!
    Det er i det hele taget meget flotte billeder, du får taget.

    • Lotte Bjarke

      Hej Signe
      Tak for hilsen og pæne ord. Nye, fine efterårsplanter til krukkerne må være oplagt medicin, når truende depressioner skal afværges.
      Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén