Haveglæder, tips og tricks

Lækker ny kompostbeholder

IMG_0594Her i haven bliver så meget haveaffald som muligt komposteret og genbrugt til jordforbedring af sandjorden. Lige nu er det højsæson for forårslugning af staudebedene, og det giver mange ukrudtskurve fyldt. Komposteringen foregår fuldstændig uvidenskabeligt ved, at ikke alt for voldsomt haveaffald smides på komposten, i takt med at det opstår, og får lov at ligge, til det er blevet omsat.IMG_0610Undtagelserne er haveaffald, der kan mistænkes for at sprede plantesygdomme. Rodukrudt som skvalderkål, kvik og brændenælde bliver lagt til tørre til det er helt dødt, før det kommer på komposten, så jeg ikke risikerer at det slår rod igen.

IMG_0619Indtil i dag har jeg kun haft en enkelt, stor kompostbeholder bagerst i køkkenhaven,  med jeg har længe ønsket mig en til i staudehaven, så jeg slipper for at slæbe ukrudtskurv efter ukrudtskurv den ene vej og kompost den anden vej. Og se nu hvad der er blevet snedkereret til mig. En lækker, ny kompostbeholder i lokalt egetræ, ligesom det træterrasserne i haven er lavet af. Den står og putter sig bag hyggedrivhuset, hvor den er nem at komme til og passer nok så fint ind i helheden, synes jeg.

Previous

Blide forårsfarver i bedene

Next

Kugleprimula til lidt af hvert

2 Comments

  1. ninaewald

    Hvor er den pæn, Lotte. Hvorfra er den?
    Glædelig påske! 🙂 Nina

  2. Hej Nina
    Det er gemalen, der har snedkereret kompostbeholderen 🙂 Måske skulle han sætte en produktion i gang…
    Også rigtig god påske til dig.
    KH Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén