Helt Hen i Haven

Der er ikke så meget at gøre, når havens jord er stivfrossen, men flytte rundt på krukkerne i havens krukkegrupper, det kan man da heldigvis. Så det har jeg lige hygget mig lidt med. Væk med julerierne og de efterårsplanter der ikke kunne mere og ind med grønne og brune nuancer, der låner lidt af stemningen fra skoven på denne årstid. Der er udelukkende tale om rokade, for vejret er ikke lige til ny- og omplantning.Jeg gik mig en lille rundtur i den nærliggende skov for at snuppe lidt pudemos som dekorativ og lunende fodpose til det lille sølvtræ, Corokia cotoneaster, der efterhånden har klaret adskillige vintre under åben himmel. Det var hundekoldt at gå ned ad vejen, men da jeg kom ind i skoven var det pludselig, som om der var lunt og godt. Vintersolen stod lavt og fik de grønne og  brune nuancer i skovbunden til at stråle og skabe illusionen af helt andre temperaturer, end dem der bed i næsen. Sikke en stemning og sikke en fred 🙂Sølvtræet står sammen med andre småsarte krukkeplanter tæt ved fordøren og udgør velkomstkomiteen under det brede udhæng.Det er utroligt, så meget det hjælper planterne at komme ind under et udhæng og at stå tæt på muren, der giver læ og formentlig også udstråler lidt varme. Sådan så der ud i går morges efter nattens frost og sne. Der er tydeligvis forskel på, om man som krukkeplante er så heldig at høre til krukkegruppens inderkerne eller man må klare sig på bedste vis længere fra huset.