Helt Hen i Haven

Køkkenhave i fin form

Køkkenhave 15-13

Der er gang i den i køkkenhaven, hvor både de såede og de udplantede grønsager har fart på. Det samme gælder i høj grad ukrudtet. Jeg nåede lige at hakke buerne igennem engang, inden det begyndte at regne, så nu vokser ukrudtet nok bare videre ansporet af vandingen fra oven.

Udplantningsplanter-5

Selvom det våde lørdagsvejr ikke ligefrem er haveejerens drømmevejr, har det nu alligevel sine fordele. I hvert fald når man har udplantningsklare grønsager stående i kø. Det fugtige vejr er perfekt til formålet, så nu fik jeg plantet både fennikel og skorzonerrod ud. Skorzonerrod har jeg ikke prøvet før, så det er spændende, om det er noget, der vil noget. Har lige tjekket op på det sjove ord … skorzonerrod … fra spansk, viser det sig, og det betyder ganske enkelt sort rod.

Petroselinum crispum-20

Der er også en dejlig masse udplantningsklare persilleplanter, der nu har skiftet bakken ud med køkkenhavejorden. Planterne i bakken bliver bare skilt let fra hinanden, så de hurtigt kan danne en tæt række. En slids skabt med en graveske, et let tryk med fingrene, og så er den klaret.

Allim porrum-39

Da hakkejern og rive nu var kommet på arbejde, blev der også lige muldet lidt jord op om porreplanterne, der har fået godt fat. Det gælder jo om at få så lange, hvide skafter som muligt, så der bliver meget porre ud af hver enkelt plante.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 Replies to “Køkkenhave i fin form”

Bente Klingenberg maj 9, 2015,  12:38

Hej Lotte

Det er en fornøjelse at følge med i dine projekter….tak for at det er muligt…☺️

Kan du mon hjælpe mig ! Jeg vil sååå gerne have fat på de skønne nye sorter af gyldenlak Gul/rosa poem pastel eller de andre jeg har set fotos af hos Bakker.

Ved du hvor der kunne være mulighed ?

Go dag…. Venligst fra Bente Klingenberg

Sendt fra min iPad

> Den 09/05/2015 kl. 13.46 skrev Helt hen i haven : > > >

Hej Bente
Jeg har tjekket med det danske gartneri, der producerer den, men der meldes alt udsolgt 🙁 måske kan du være heldig at finde importerede planter … Jeg fandt dem i Bilka sidste år.
Tak for de pæne ord 🙂
Mvh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved