Haveglæder, tips og tricks

Køkkenhave på skinner

Grønsager-227Det er ved at være længe siden, der blev indkøbt stikløg. Frøposer og planteplan har ligget klar og grønsagsplanter har utålmodigt stået i kø i drivhuset. Men nu blev det da endelig mildt nok til at komme i gang i køkkenhaven for alvor. Petroselinum crispum-16Sidste års persilleplanter står med sprøde, friske blade, der kan høstes af. Et sikkert tegn til, at det er nu, der skal plantes igen. Inden længe begynder de toårige planter at blomstre, og da er ballet forbi for dem som krydderurter. Og så skal der være nye til at tage over. Persille er jo ikke til at undvære.Allium porrum -227Masser af porrer er en vigtig del af hjemmeproduktionen her i haven. Nu er der dels blevet plantet en bakke nyindkøbte småplanter, dels en bakke hjemmeproducerede, der er forspiret i vindueskarmen. Jeg var simpelthen nødt til at prøve sorten ‘Northern Lights’, som jeg faldt over i en frøbutik. Den skulle levere blålilla porrer. De spinkle porreplanter bliver plantet i bunden af en rende, så der nemt kan hyppes lidt ekstra jord omkring dem, efterhånden som de vokser til. Jeg vil jo gerne ha’ porrer med lange skafter.Køkkenhave 16-5Desuden blev der sat stikløg af både almindelige løg og aflange bananløg, som jeg ikke har prøvet før. Der blev sået grønsager og blomster mellem hinanden til den store guldmedalje. Alt sammen i det planlagte bueforløb og næsten i tråd med planlægningen. Nu glæder jeg mig bare vildt, til det hele kommer op, og frodigheden vender tilbage i køkkenhaven.

Previous

Afsløringer i salatbedet

Next

Kom og få en havesnak

6 Comments

  1. Det er så fantastisk at vi nu slipper for nattefrosten for en tid, og at temperaturen stiger. vi har også været igang i weekenden med at så og sætte løg. Perfekt med den kommende mini ferie, så skal vi rigtig igang. Det ser godt ud at du sår i buede rækker, jeg glæder mig til at se køkkenhaven når det hele kommer igang.

  2. Lotte Bjarke

    Hej Jeanett
    Ja, det er bare så skønt, at man bliver helt glad inden i og slet ikke kan lade være med at kaste sig over alle de projekter, der står i kø. Ha’ en dejlig mini-ferie derude 🙂
    Mvh Lotte

  3. Jeannie Vogt

    Jeg kunne desværre ikke komme i haven i dag, jeg skal jo starte cyklen og bevæge mig gennem byen, men jeg har brugt noget af dagen med at finde alle de frø frem der skal såes nu, kartofler, ærter og hvidløg er jo i jorden og løg har jeg også godt på vej, sorten Radar som blev sat sidste efterår er rigtig godt på vej, eller de fleste, jeg har dem på friland og de fleste har stået under små minidrivhuse, men jeg havde ikke nok så 10 løg har stået frit, udsat for vinterens lune, og hold da op for en forskel sådan nogle små glasbure kan gøre, de løg der stod udenfor ser ret sølle ud, mens de andre er rigtig godt i vej og lover tidlige løg, som jo også var meningen. Det bliver ikke sidste gang jeg sætter Radar, men næste år vil jeg have alle dækket.

  4. Hej Lotte tak for inspirerende input – et presserende spørgsmål: du skriver at du har nu sneglefart køkkenhave! Hvordan er du kommet af med de skrækkelige snegle??? Please fortæl fortæl , min have bliver ædt op af dem. Mange forårshilsner Dorte

    • Lotte Bjarke

      Hej Dorte
      Jeg har desværre ikke en sneglefri køkkenhave, men jeg har et nogenlunde sneglefrit salatbed – et stort højbed med sneglehegn omkring. Du kan se det på det sidste billede i indlægget Afsløringer i salatbedet.
      Mvh Lotte

  5. Jubii det er en fantastisk tid lige nu! Jeg nyder hvert sekundt, og endnu mere er det skønt når man kan tage salat, kartofler osv i haven

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén