Haveglæder, tips og tricks

Kludder i tulipanerne

Tulipa Pink Surprise-1Endelig er tulipan sæsonen for alvor begyndt. Det blev den lækre pink sort Tulipa ‘Pink Surprise’, der vandt kapløbet om at blive årets første tulipan her i haven. De står nu også lunt og rart i det sydvendte bed under den opstammede ene og med den lægivende skrænt i ryggen.Tulipa Pink Surprise-11Så vidt så godt. Men ‘Pink Surprise’ er ikke den eneste tulipansort i bedet. Den er kombineret med den sart orange sort, Tulipa ‘Orange Rosalie’, der er lige i hælene på den. Desværre havde den klovn, der lagde løgene i efteråret, tydeligvis ikke læst ordentligt på lektien. De høje ‘Orange Rosalie’ tulipaner knejser forrest i bedet, mens de noget lavere ‘Pink Surprise’ tulipaner putter sig bag dem. Det skulle selvfølgelig have været omvendt. Sikker noget kludder.Tulipa Pink Surprise-8Nå, det skal nu ikke forhindre mig i at nyde årets første tulipan show med ‘Pink Surprise’ i stjernerollen. Blomsterne er super fine med frække grønne farvetegninger på de klart pink kronblade.

Previous

Bekymret for frugttræerne

Next

Blomsterparade på en solskinsdag

2 Comments

  1. Jeannie Vogt

    Lækre tulipaner, i skarp konkurrence med mange andre blomster, er tulipaner min yndlingsblomst, og jeg er godt skuffet i år. Jeg købte ni nye sorter sidste efterår, plantede de to i et bed og resten i potter, som stod i et beskyttet hjørne udendørs, det gik fint hele vinteren indtil en dag i begyndelsen af marts, hvor de grønne spidser var begyndt at titte op, så var alle krukkerne raseret af mus, løgene ædt og jeg var så sur. Jeg vidste godt mus kunne lide tulipanløg, men jeg har aldrig før været ude for at de har ædt mine løg.

    • Jeannie Vogt

      Jeg er vist ved at nå den alder hvor jeg ikke husker så godt, jeg er kommet til at gentage mig selv fra et tidligere indlæg, jeg beklager og håber du kan bære over med mig 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén