Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Klip gi’r bedre blomstring

Verbena bonariensis 100-12

I år lykkedes det at få rigtig godt gang i de hjemmelavede kæmpeverbena, Verbena bonariensis. De står nu i drivhuset i kø til udplantning. Kæmpeverbena skal selvfølgelig være kæmpe, så blomsterne kan svaje elegant i vinden over bedene, men de behøver ikke være alt for kæmpe, og de må gerne få en masse blomster. Derfor får de koldt og kynisk klippet toppen af nu. Det sætter gang i sideskuddene, der allerede sidder på lur i bladhjørnerne. Planterne bliver lige knapt så høje efter overgrebet, men til gengæld får de flere skud at blomstre på.

Veronicastrum-100

Ude i haven er der fuld gang i stauderne, hvor blandt andet virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, skyder med raketfart. Dermed er tiden inde til at iværksætte “the Chelsea chop”. Et engelsk begreb, der hedder sådan, fordi det udføres omkring det tidspunkt, hvor det verdensberømte Chelsea Flower Show afholdes.

Veronicastrum-102

Det går i al sin enkelhed ud på at afkorte cirka halvdelen af skuddene med to tredjedele af deres længde. Også her sætter indgrebet gang i sideskuddenes vækst, og når man kun klipper cirka halvdelen af skuddene, kan man i princippet få to blomstringer på en plante.

Veronicastrum virginicum-13

De afklippede skud blomstrer cirka seks uger efter de uberørte, der til den tid kan klippes ned. Så nu er det bare at glæde sig til den lækre – og langvarige – blomstringsperiode.

Previous

Lækkert lys i skovbedet

Next

Rødt løv i forårshaven

1 Comment

  1. Jeannie Vogt

    The Chelsea chop er også noget jeg praktiserer ved flere forskellige stauder, specielt Phloks korter jeg ned i tre højder. En tredjedel uberørt, en tredjedel tager jeg en tredjedel af højden og den sidste tredjedel får kappet to tredjedele af højden. Det giver også her en forøget og forlænget blomstring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén