Jeg er ikke helt tilfreds med mine vinterløg i år. Lidt for mange af dem er nemlig begyndt at blomstre, og selv om det ser fint ud, og blomsterne er super gode i vasen, var det jo lige nøjagtigt ikke det, der var meningen.
Om det er sorten af vinterhårdføre kepaløg, der ikke er Allium ‘Radar’, som jeg plejer at sætte, men  Allium ‘Troy’, eller årets mystiske vejr, der er årsagen, skal jeg ikke gøre mig klog på.Heldigvis er der dog flere ikke blomstrende end blomstrende løg i rækkerne, og deres toppe er væltet, så tiden er inde til at få løgene taget op.Samtidig et andet sted i køkkenhaven er de ganske almindelige kepaløg, der blev sat lidt sent i år på grund af kulden, også begyndt at lægge toppene ned, så de har faktisk indhentet vinterløgene. Det har jeg ikke oplevet før.Men nu er hele baduljen høstet og lagt til såkaldt vejring på jorden i kanten af køkkenhaven. Jeg tror nu ikke, de skal ligge der ret længe, for så ender de vist som ristede løg. Det er helt vildt, så varmt det er.

Hvidløgene signalerede også, at tiden er inde til at få dem taget op, ved at begynde at se visne ud i toppen. Så gælder det om at reagere på signalet, for inden længe begynder hvidløgene at spalte ud i fed, der hver især spirer og bliver til en ny plante. Det kan hurtigt blive til et totalt virvar. Jeg har prøvet 🙂 Hvidløgene er derfor nu taget op, og de er omgående lagt til tørre. Hvidløg skal nemlig ikke vejres som kepaløg i hvert fald ikke i fugtigt vejr, da de så nemt bliver angrebet af gråskimmel. Og det er der jo ikke meget ved.