Helt Hen i Haven

Kejserkrone mod mosegrise i ny test 2.0

I efteråret lagde jeg en masse løg af kejserkrone, Fritillaria imperialis, som det ses her, efter en serie mystiske plantedødsfald, der gav mistanke om mosegrise. Teorien er, at mosegrise ikke kan fordrage den markante lugt af kejserkronen. I vinterens løb er både bede og græsplæne imidlertid blevet undermineret af gange, men der er ingen tegn på planter, der har lidt overlast, og et vildtkamera kan kun fange mus og muldvarp ved de huller, jeg troede var mosegrisens. Hmmm, måske - forhåbentlig - har det været falsk alarm, eller også virker kejserkronerne rent faktisk. De står i hvert fald stærkt skulder ved skulder med deres imponerende blomster lige nu.

Faktisk må de deles om pladsen i bedet på kanten med en anden kejserlig plante. Det er den lige så orange, tidlige tulipan, Tulipa 'Orange Emperor', der også står i fuldt flor og matcher så nydeligt. Tulipanløgene blev lagt i 2016, så det er en rigtig succeshistorie.Kender I i øvrigt historien om, hvorfor kejserkronen altid græder? Det siges, at den var den eneste blomst, der var for stolt til at bøje sig i sorg, da Jesus blev korsfæstet. Den blev irettesat af en engel, og siden fælder den altid tårer og bøjer hovedet. Tårerne er i virkeligheden store dråber nektar, der udskilles fra kirtler i bunden af blomsten.I det centrale bed blev der lagt løg af den gule kejserkrone, der også står stateligt og lyser fint op i forårsbedet lige nu.Jeg synes, kejserkrone har sådan en sjov blomsterstand med de hængende enkeltblomster i krans og den grønne krone af blade øverst. Det er ikke til at se, at den mildt sagt spektakulære plante er nært beslægtet med den noget mere ydmyge vibeæg, Fritillaria meleagris, med de fine, ternede blomster, der er udnævnt til Ugens Yndlingsplante her på bloggen.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

6 Replies to “Kejserkrone mod mosegrise i ny test 2.0”

Om kejserkrone afskrækker mosegrise skal være usagt. Ikke desto mindre, har jeg (7-9-13) været forskånet siden jeg satte dette stinkende løg. Kan have mine tulipanløg i fred, og jeg har enda have i et moseområde!
Der er en variant af den gule kejserkrone, som er svagt gul. Den har dog en tendens til at blive lidt mere intens gul i farven med tiden, men stadig ikke knaldgul som den kendte af slagsen!
Flotte billeder du har lagt op!
God havesommer

Ja, sÃ¥ er jeg da vist blevet lidt smÃ¥dement! Har jo allerede kommenteret pÃ¥ et af dine tidligere indlæg om den sart gule kejserkrone. Sorry! NÃ¥, men kan da supplerende fortælle, at det ikke er dem alle som er forvandlet til den skarp gule farve. SÃ¥ nogle muterer tilsyneladende langsommere en andre… 🙂

Hej Pernille
Det lyder godt – jeg har heller ikke lidt tulipantab i kejserkronebedet, sÃ¥ mÃ¥ske…
Mvh Lotte

Hej Lotte.
Jo de har røde stængler og grønne blade, så lykkedes det endelig for dig😉
Mvh.
Bente

Hejsa.
Hvordan gÃ¥r det med dine Kiss mee over the…….. er de spiret?
Jeg kan skrive under på at når man har haft den en gang så selvsår den sig, jeg har temmelig mange små spirer i mit bed nu😉😂

Hej Bente
Jeg har kigget og kigget – men sÃ¥ i dag var de der 🙂 Røde stængler og aflange kimblade, ikk’?
Ih, hvor er jeg spændt 🙂
Mange hilsner Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved