Helt Hen i Haven

Kampen mod buksbomhalvmøl er fløjtet i gang

Her kommer en reklame for en god nyhed. Desværre på baggrund af en dårlig nyhed. Det ser nemlig ud til, at en ny invasiv skadegører er godt i gang med at etablere sig i danske haver og parker. Det går hårdt ud over buksbom, for larverne af buksbomhalvmøl, som arten hedder, tager mere end godt for sig af retterne og kan bogstaveligt talt afløve de ellers så smukke planter.

Larver af buksbomhalvmøl kan tage pynten af enhver buksbom.

Nu er det jo ikke fordi, jeg vil sprede skræk og rædsel, men jeg fik ærlig talt selv noget af en forskrækkelse, da jeg sidst i maj oplevede, hvordan det smukke haveanlæg med masser af buksbom, Buxus sempervirens, omkring mit Odense kontor, pludselig var nærmest levende af en helt forkert årsag. En hær af grådige, stribede, grønne larver var simpelthen i gang med at æde sig igennem bladene. Jeg drønede selvfølgelig hjem for at tilse mine egne buksbomkugler, men her på min østjyske matrikel ser der endnu fredeligt nok ud. Jeg har læst mig til, at buksbomhalvmøl første gang blev registreret i Danmark i 2013 i Københavnsområdet, men at det i år især er gået ud over fynboerne

Buksbomhæk angrebet af buksbomhalvmøl

Buksbomhalvmøl er en uanselig nataktiv sommerfugl, der stammer fra Østasien. Man kan så spørge sig selv, hvad den vil her, men svaret er ret klart. Den vil spise buksbom, der også i et vist omfang stammer fra de samme områder. Vejen til Danmark er formentlig gået med importerede planter.

Larver af buksbomhalvmøl, Cydalime perspectalis

Kigger man nærmere på en buksbom, der begynder at se udfordret ud, opdager man larverne, der sidder og gnasker og i nogen grad putter sig i et fedtet spind. De her larver er fra ultimo maj, så man kan frygte, at de nu er blevet til voksne individer, der går på vingerne for at lægge endnu en omgang æg, så det store ædegilde kan starte forfra.

Larvex er et biologisk middel mod buksbomhalvmøl

Så nu er det her, reklamen kommer ind i billedet. Firmaet Borregaard Bioplant, der er specialiseret i biologisk bekæmpelse af skadedyr, har nemlig lige fået godkendt midlet Larvex, der virker mod larver af buksbomhalvmøl og for øvrigt også mod kålsommerfuglens larver. Larvex er baseret på bakterien Bacillus thuringiensis, der helt specifikt virker mod larverne, men ingen effekt har på andre insekter, dyr eller haveejere. Det blandes op med vand og sprøjtes på de angrebne planter, hvor larverne optager det, når de æder af planterne. Efter nogle timer holder de op med at æde, og i løbet af nogle dage, afgår de ved døden.

Sprøjtning med Larvex mod buksbomalvmøl

Jeg har fået en pose Larvex af Borregaard BioPlant, så nu har jeg behandlet mine egne buksbom for en sikkerheds skyld ved hjælp af en gammel forstøverflaske af den slags, der har været rengøringsmiddel i. Der er til mange gange i en pose, med mindre man har en hel buksbom mark, og det er en god ide at sprøjte flere gange med en uges mellemrum, da larverne klækker løbende. Husk at dække planten godt både på bladenes over- og underside.

Larver af stor kålsommerfugl

Mens jeg ikke har set noget til buksbomhalvmøl her i haven, er der til gengæld godt gang i kålfesten. Her er det larver af stor kålsommerfugl, er er ved at forvandle kålen til ingenting. De ligner buksbomhalvmøl larver, men er altså en helt anden art. Nu har de så også fået et pust Larvex, så festen forhåbentlig stopper, før der kun er bladribberne tilbage.
Larvex kan købes i planteskoler og havecentre og i webshoppen Nyttedyr.dk lige her.

 

 

 

 

 

 

 

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 Replies to “Kampen mod buksbomhalvmøl er fløjtet i gang”

jette palstrøm august 6, 2022,  15:06

Tak for advarslen. Hvad er der lige blevet af din blog, jeg har haft stor glæde af dine mange indslag, men de er forsvundet.
Mange hilsener Jette.

Hej Jette
Bloggen er der endnu, men lever pt lidt stille pga voldsomt tidspres. Du kan dog følge med i haven på Helt hen i havens Facebook side af samme navn og på Instagram, hvor jeg huserer som @lottebjarke.
Mange hilsner Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved