Helt Hen i Haven

Kaktus og sukkulenter på havebordet

Mit eksperiment med at dyrke kaktus og sukkulenter på havebordet lige der, hvor sommersolen bager, har været en absolut succes.

Det er nærmest umuligt at holde planter på havebordet med vand gennem sommeren. Men jeg holder jo meget af, at der står noget grønt og pynter op, også selv om der ikke er festivitas på programmet. Derfor indledte jeg tilbage i maj et eksperiment med tørketålende kaktus og sukkulenter som bordpynt på et flot, rundt zinkfad, der lige egnede sig til formålet. Og det må siges at have været en succes. Planterne har klaret sig hele sommeren nærmest uden opmærksomhed, og flere af dem er vokset pænt til ovenikøbet.

Kaktusbørnehave

Chamaelobivia

Det gælder ikke mindst den sjove kaktus, Chamaelobivia. Den ser nærmest ud som om, den har fået en hel flok unger hen over sommeren.

Djævlens tunge, Opuntia humifusa

Også den drabelige figenkaktus, djævlens tunge, Opuntia humifusa, er vokset ganske pænt trods - eller måske netop på grund af - de barske, solrige og knastørre forhold på havebordet under udhænget på den sydvendte terrasse. Prøv at se her, hvordan kaktus og sukkulenter tog sig ud, da de debuterede på havebordet i foråret. Der er da sket en del 🙂

Fra drivhusplanter til stueplanter

Begonia maculata 'Wightii' til højre

Flere af planterne på terrassebordet skulle være vinterhårdføre, så længe vi ikke får fimbulvinter. Derfor har de kurs mod det eksotiske hjørne af haven, der bare ikke lige er klar til dem endnu på grund af renovering. Så planterne ryger på vinterferie i drivhuet, når vejrudsigten melder kuldegrader. De er trods alt nok temmelig kuldefølsomme, så længe de står i de små potter. Der kan de passende afløse nogle af de kaktus og sukkulenter og andre af sommerens planter, der i hvert fald ikke er vinterhårdføre. Dem glæder jeg mig til gengæld til at få ind, hvor de kan friske stueplantebeholdningen op. Den sjove plante med de polkaprikkede blade til højre er en begonie-art, Begonia maculata 'Wightii' hedder den.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved