Helt Hen i Haven

Den 1. december går det løs både ude og inde her på matriklen. Nu må der jules for alvor. Der er kommet lidt nye juleplanter til, mens mange af de vinterhårdføre planter i krukkerne er blevet forklædt som juleplanter ved at blive sat ind i en ny sammenhæng eller shinet op med lyskæder.

Det var ved at være tiltrængt med en overhaling til den evige krukkegruppe designet til at hilse velkommen ved fordøren. De seneste nætters frost har i den grad taget pynten af de frostfølsomme planter. Sådan en krukkerokade begynder altid med, at jeg slæber alle krukkerne væk fra pladsen ved fordøren og fjerner et kæmpe læs nedfaldne fyrrenåle, mens jeg sukker dybt. De er bare overalt. Derefter prøver jeg mig frem med nye og gamle planter for at finde dem, der er i topform og klæder hinanden. Det kan godt tage lang tid, men det er mega hyggeligt 🙂 I år har jeg holdt julekrukkerne ved fordøren i de hvide, grå og grønne nuancer, som jeg så vældig godt kan li'.

En plante, der er helt ny for mig, som jeg faldt over, da jeg for nylig var en tur i Holland, er helt selvskrevet til gruppen af juleplanter. Glasbær, Callicarpa bodinieri, kender jeg jo godt. Mon ikke de fleste gør det, for man skal da lede længe efter en busk med så lysende, lilla bær som den. Men sorten 'Snowstar' har et mylder af små snehvide bær, der lige rammer farveholdningen i krukkegruppen. Den har jeg aldrig set før. Gad vide, om den kan plantes ud i haven til foråret. Det skal i hvert fald prøves, for den kunne da være fin at ha'.

Der er dukket et væld af fætre til den rigtige julerose, Helleborus niger, op takket være et stærkt fokus fra planteforædlernes side. De blomstrer typisk rigere og med større blomster end arten og med lidt mere farvespil, så dem er der også nogle stykker af, der har fået plads i min julekrukkegruppe. Den her hedder Helleborus x ericsmithii 'Snow Dance', men jeg tror nu bare, jeg vil kalde den julerose.

Et drevet eksemplar af den ægte vare, den fine, rent hvide julerose, Helleborus niger, har fået ærespladsen på bakkebordet. Det er helt vildt så mange blomster, den plante har præsteret. Den skal helt sikkert plantes ud i haven, når den er færdig som juleplante, for juleroser er jo super gode genbrugsplanter.

Mit efterhånden aldrende sølvtræ, Corokia cotoneaster, har bevaret sin plads på bakkebordet, for det er nu engang en af mine yndlingskrukkeplanter. Den passer   til alle årstider uden at larme eller gøre vrøvl og sørger i det store hele for sig selv. I anledning af julen er den blevet pyntet med en ultratynd LED-lyskæde. Det klæder den, synes jeg. Det er nærmest som om, lyskæden og zik-zak grenene med de bittesmå, sølvfarvede blade er skabt for hinanden og på elegant vis fusionerer.