Haveglæder, tips og tricks

Julerosen er tyvstartet

Helleborus niger-17Det er langt fra hvert år, at julerose, Helleborus niger, når at springe ud til jul. Men i år er den ligefrem kommet foran og står allerede nu og lyser op i novembermørket med sine smukke, snehvide blomster. Så nu har haven julepyntet sig selv, inden jeg overhovedet er kommet i gang.Helleborus niger-18Julerosens blomster er så fine og forårsagtige, at det nærmest er magisk, når de  springer ud midt i vintermørke og -kulde. Heldigvis er der masser af knopper i planterne, så der er nok også udsprungne blomster at glæde sig over i julemåneden. Blomstringen varer jo dejligt længe.Helleborus niger-19Juleroserne i haven er kommet til som julekrukkeplanter. Efter krukkekarrieren er de blevet genbrugt i haven, hvor de tydeligvis trives godt med forholdene. Jorden er porøs og fyrretræernes nedfaldne nåle, der på denne årstid ligger overalt i haven som et blødt gulvtæppe, skaber et ideelt mikroklima om planterne, ganske som staudebogen foreskriver.

Previous

Vinterstikløgene spirer

Next

Produktivt efterår i salatbedet

1 Comment

  1. Jeannie Vogt

    Ih hvor flot, Jeg har en enkelt af de ægte juleroser og et væld af påskeklokker, men jeg har ikke kigget til dem for nylig så jeg må da hellere se efter om min julerose også vil vise sine blomster allerede nu 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén