Haveglæder, tips og tricks

Julekrukker med bær og bregner

December1512-87Ansporet af det smukke vejr har jeg endelig fået gang i julekrukkerierne ved fordøren. Det er blevet sådan lidt skovbundsagtigt med grøn frodighed, bregner, mos og røde bær. Slyngplantestativet er blevet ophøjet til juletræ med lyskæde og paradisæbler som pynt.December1512-89Jeg holder umådelig meget af årstidens blomster, for der er så få af dem. Derfor er der selvfølgelig igen plantet både Skimmia og vintersnebolle, Viburnum tinus, i krukkerne. Jeg har haft succes med at plante begge dele ud i haven i løbet af foråret. De er blevet til smukke, stedsegrønne buske, der også står i knop nu. Fine genbrugsplanter altså. Tyttebær, Vaccinium vitis-idaea, er også selvskrevet i julekrukkerne. Endnu en super genbrugsplante.December1512-102Midt i krukkeforsamlingen står det lille bord som sædvanligt for at give lidt højdeforskel og plads til de små hyggelige potter. De er til at styre nu, hvor fordampningen kører på minimal kraft. Eksperimentet med buksbomkuglen, som ikke er en buksbom men en småbladet kristtorn,  Ilex crenata, der blev sat i søen i efteråret, forløber indtil videre upåklageligt.

Previous

Stjernevrimmel på årets julebord

Next

Krukkerier med juleroser

4 Comments

  1. Jeannie Vogt

    Dine arrangementer er så hyggelige og holder sikkert rigtig længe hvis ellers de milde vinde bliver ved 🙂

  2. Hej Lotte,
    Blandt dine julekrukker står en rigtig fin grøn Lyng-lignende plante i en brun krukke. Kan du sige mig hvad den art hedder og hvor man kan købe den.
    På forhånd tak,
    Julia

    • Hej Julia
      Det er ganske rigtigt en lyng. Calluna vulgaris ‘Skyline’ hedder sorten. Den er til salg i havecentrene men nok mest som krukkeplante i efterårsmånederne tror jeg.
      Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén