Helt Hen i Haven

Hyggedag i planteværkstedet

Drivhushygge-1

Der er ikke meget varme i luften i dag, men det er der heldigvis inde i det gamle drivhus, der fungerer som planteværksted. Så der bliver nørdet igennem med frø, småplanter og krukker. For at tage brodden af kulden, er der tændt en masse stearinlys. Det hygger så dejligt.

Erythronium dens-canis-1

Den fine, sart gule blomst er en hundetand, Erythronium tuolumnense 'Pagoda'. Ualmindelig sød, synes jeg. Den skal plantes ud i haven senere på foråret, for dem må der gerne vokse mange af her.

Varmeblæser-1

En anden grund til, at det er ekstra hyggeligt at arbejde i planteværkstedet i dag er, at der lige er ankommet en nyinvestering med posten. Den er jeg allerede er MEGET glad for. En lille varmeblæser til drivhuset, der skal hjælpe med at holde det frostfrit på lumske forårsnætter og dermed gøre det mere egnet til de forspirede blomster og grønsager, så trykket bliver taget lidt af vindueskarmene. Ganske veltimet ankomst, må man sige, i lyset af den bistre vejrudsigt for i nat. Der eksperimenteres med styringen og holdes øje med el-måleren for at finde en passende balance.

Forspiring ranunkel-9

Frost er der i hvert fald ikke brug for i planteværkstedet nu, hvor haveranunkel, Ranunculus asiaticus, der er lagt til forspiring, er begyndt at røre på sig. Kartoflerne, der blev lagt for et par uger siden, er også allerede spiret frem, mens Dahlia knoldene endnu lader vente på sig.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

4 Replies to “Hyggedag i planteværkstedet”

Hej Lotte
Blot til info så er din gule Erythronium ikke arten dens-canis. Højst sandsynlig er det en af de mest almindelige hybrid hundetand (Erythronium) feks. E. Pagoda. Arten dens-canis har forskellige nuance af rosa til hvid afhænging af sorten.

Og et spørgsmål angåense den viste varme blæser.
Har den thermostat styring så man kan indstille til en ønsekt temperature som den så styrer efter?

MVH
Niels

Hej Niels
Det har du jo fuldstændig ret i … det er en Erythronium tuolumnense ‘Pagoda’ … den har vist ikke noget specifikt, dansk navn? Kan ellers godt lide at hundetand hedder dens-canis. Ved du hvorfor?
Og ja, varmeblæseren har en termostat, men man er nødt til at bruge et termometer i drivhuset for at indstille den.
Mvh Lotte

Hej Lotte ja lidt latin kendskab afslører jo at der er en klar sammenhæng mellem dens-canis og det Danske navn:-)
Købte for øvrigt en monograph (The Genus Erythronium (Botanical Magazine Monograph)) om Erythronium fornylig, men har ikke fået tid til at læse endsige bladre den hele vejen igennem endnu.

MVH
Niels

🙂 så må du da kunne læse i monografien, hvoraf dens-canis/hundetand egentlig kommer 🙂

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved