Haveglæder, tips og tricks

Hygge i hindbærbedet

Rubus Autumn Bliss_-20For mig er den største luksus, man kan have i sin have, friske hindbær. Derfor bliver der altid gjort et stort nummer ud af at passe hindbærbedene efter alle kunstens regler. Det skal siges, at jeg udelukkende har efterårshindbær, Rubus ‘Autumn Blis’  i haven. Dels fordi, der sparer mig for hindbær med for mange proteiner i form af hindbærbillens larver – eller orm, som de kaldes – i bærrene, dels fordi beskæringen af de sent bærende hindbær er helt fri for mystik og beregning.

Rubus Autumn Bliss_-28Nu, da hindbærsæsonen desværre er uigenkaldeligt slut for i år, efter en i øvrigt fantastisk lang periode med lækre bær at plukke af, er tiden kommet til den årlige beskæring. Det forgår kort og godt ved at alle de gamle skud, der har båret så flot, klippes helt ned til jorden. En hyggelig beskæftigelse, for på efterårshindbær kommer næste års bær på de nye skud, der på optimistisk vis allerede titter frem i jordoverfladen, selv om vintervejret ramte haven sidste weekend.

Rubus Autumn Bliss_-26Den gennemgribende beskæring giver en ordentlig bunke haveaffald, der ikke, som praksis ellers er her i haven, bliver klippet i småstykker og kommer på komposten. De gamle skud kan bære rundt på plantesygdomme, der nødigt skulle overføres til de nye skud, så derfor bliver de doneret til det kommunale komposteringsanlæg, hvor haveaffaldet bliver varmebehandlet i processen, så spredning af biologiske ubehageligheder undgås.

Rubus FallGold-5Jeg har faktisk endnu en sort af efterårshindbær i haven, nemlig Rubus ‘Fall Gold’, der får virkelig aromatiske gule hindbær. Desværre kommer bærrene hvert år en postgang for sent, så det er ganske få af dem, der når at modne. Måske skulle man overveje at flytte den enlige busk til et lidt lunere hjørne af haven…

 

Previous

Sovende rododendron og sultne fugle

Next

Sommerblomster på ønskesedlen

2 Comments

  1. Jeannie Vogt

    Jeg tror det vil hjælpe at flytte dine gule hindbær, jeg kender nogen der har Fall Gold og hos dem får de altid mange bær, så måske betyder det noget hvor de står 🙂

  2. Finn Colmorn

    Hindbær er en dejlig spise, men ikke kun bærrene, mine får fandt en måde at omgå hegnet, og så var mine 300m2 hindbær en saga blot, de var gnavet helt ned til jorden, jeg havde heldigvis flyttet 20-30 planter op i haven, og bærrene skal høstes i år. Hindbærrene tog det ikke som en nødvendig beskæring. Lammestegen er nu, ekstra lækker ;o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén