Haveglæder, tips og tricks

Det hvide bed er grønt

Hvidt bed 16-26Egentlig er det noget sludder at tale om det hvide bed. Lige meget hvor mange hvide blomster, der springer ud, er bedet altid mere grønt end hvidt. Desuden er farvevalget ikke konsekvens hvidt. Lime, creme og endda sart lyslilla nuancer sniger sig ind, så det hele ikke bliver alt for ensformigt.Alchemilla mollis-26En af de rigtig gode ind-i-mellem planter er lodden løvefod, Alchemilla mollis. Den har sådan et fint løv og er tilmed lige begyndt at blomstre med diskrete blomsterstande i en lækker limegrøn farve.Lamium Beacon Silver-26En spændende løvplante, der er god til at understrege, at det hvide bed er hvidt 🙂 er plettet tvetand, Lamium maculatum ‘Beacon Silver’. En effektivt bunddækkende staude med de smukkeste sølvhvide blade. Den er effektiv til det ukrudtsbetonede men rigtig fin der, hvor lysforholdene er utilstrækkelige for bedets andre planter.Astrantia major-26Blandt årstidens hvide blomster i bedet er den sælsomme stjerneskærm, Astrantia major, med de kniplingsfine grønligt hvide blomster.Orlaya grandiflora-26Og her, som i mange af havens bede, står den skønne blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, i fuldt og dejligt flor. Den er selvfølgelig udnævnt til ugens yndlingsplante her i haven.

Previous

Aspargesbille invasion

Next

Sommerens første frøstjerne

2 Comments

  1. Hej Lotte – jeg købte nogle frø af blomsterkørvel, Orlaya grandiflora i London for nylig. Kan jeg så dem nu? Eller hvornår? Og så er jeg pludselig kommet i tvivl, er det en staude, er den etårig eller to-årig??? KH Nina

  2. Lotte Bjarke

    Hej Nina
    Det er en et-årig plante, der heldigvis sår sig selv. Jeg vil gætte på, at du kan nå at så nogle til en sen blomstring. Og ellers må en efterårssåning være en mulighed. De selvsåede kommer i hvert fald noget hurtigere fra start (og i blomst) end dem jeg tidligere har forspiret i vindueskarmen. Held og lykke 🙂 Det er en fantastisk dejlig sommerblomst.
    KH Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén