Helt Hen i Haven

Hovedjægerens havearbejde

 

Felicia amelloides-1Hvis der er havearbejde, der gør en kæmpe forskel med et minimalt input af energi, så er det det, englænderne med et ikke særligt elegant ord kalder ”deadheading”. Noget dækkende ord på dansk er der vist ikke, men det handler i al sin enkelhed om at få nippet eller klippet visne blomster af, så planterne kan bruge kræfter på at danne nye i stedet for at sætte frø. Det pynter på de fleste af sommerblomsterne i krukkerne, som her felicia, Felicia amelloides.

Hov, det gav lige anledning til et nostalgitrip. ”Felicia adjö” af visesangeren Cornelis Vreeswijk… En vise skrevet på svensk af en hollænder om en norsk forfatter i Danmark… Tak til YouTube 🙂

Rosa Pastella-18

Her i haven bliver roserne også gået efter i sømmene, når der skal hygge-havearbejdes. Det forlænger blomstringsperioden, når de blomster, der er ved at visne, bliver klippet af, så der bliver plads og kræfter til de næste. Rosa Pastella-17

Her er det Rosa ’Pastella’, der får besøg af saksen. Det gør en stor forskel i længden.

Lychnis coronaria-16

Også i staudebedene er det nemt at gøre en hurtig forskel, hvis man lige får fjernet de afblomstrede blomster. Og igen, det giver plads og energi til flere. Nogenlunde samme effekt kan man opnå ved at klippe blomster til buketter. Det er da en rar tanke. Den hvide haveklinte. Lychnis coronaria, der en af dem, der vinder betragteligt ved at blive soigneret, så de visne blomster ikke skæmmer helhedsindtrykket.

 

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

4 Replies to “Hovedjægerens havearbejde”

Jeg har netop klippet hovedet på et lam, det hjælper på væksten af græsset, de andre lam og de gamle ser nok ikke forskellen, men der skal være tilstrækkeligt med græs til overvintringen, og et livligt lam på +50 kg spiser en del. Vædderlammene, der ikke går ind i avlen, er overskud.
Undskyld sidespringet, jeg kunne ikke lade være ;o)

Det er da i orden – så blev der vel også lidt til grill’en 🙂

Yes, men de andre kigger mistænkelig meget, når jeg går over marken, min avlsvædder er flink, han kommer stadigvæk, for at blive kløet bag øret.
Mit flaskelam kommer også spænende, når jeg nærmer mig, det er en dårlig forretning, men naboens børn og mine hunde er glade, så pyt.
Kunne være, at jeg også skulle få tid til at høste i køkkenhaven, grøntsagerne vælter ud over hegnet. God gødning!!!!

Åh ja, naturgødning er lykken, jeg hentede en del hestegødning i juli, i sorte sække bag i bilen!!! En ganske alm. bil med et nogenlunde stort bagagerum, men hvad gør man ikke for sin have. Heldigvis når det ikke at lugte i bilen på de 3 kvarter det tager at køre hjem, gødningen er dog i dobbelte sække 🙂

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved