Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Hov, en lysegrøn eksplosion har ramt haven

Måske er det fordi, jeg har haft så travlt med at holde øje med tulipanerne. Eller måske er det fordi, jeg har koncentreret mig voldsomt om at få plantet alt det, der skulle plantes. Men faktum er, at jeg var lige ved at overse, at der simpelthen er sket en lysegrøn eksplosion i haven hen over weekenden. Sidste uges regn og efterfølgende lune dage har fået træer og buske til at folde sig ud. Nu er det ikke bare vårens hæk, men hele haven og naturen med, der er grøn.
Selv de gamle egetræer, der altid adstadigt venter til sidst med at springe ud står nu med lækre gulgrønne blade, der strutter af forår. Ahh, hvor er det dejligt. Samtidig er der en masse forårsbuske, der bidrager til festlighederne med nærmest overdådig blomstring. Nu husker jeg at kigge op engang imellem.
Her er det den dejlige, duftende syren, Syringa vulgaris ‘Nadezha’ og sargentsæble, Malus sargentii, der sammen gør årstiden dejlig.

Sargentsæble, Malus sargentii ‘Spellbound’

Og her endnu en sargentsæble, der kan noget ekstra. Malus sargentii ‘Spellbound’ hedder sorten, der har de fineste lyserøde blomster og mørkt løv.

Surbær, Aronia melanocarpa

Surbær, Aronia melanocarpa, der er plantet på kanten af afgrunden mellem to af havens niveauer, er plantet netop der, dels fordi det er en stærk busk, dels fordi jeg drømte om at kunne høste hjemmedyrkede surbær til et eller andet smart og trendy. Det første går fint, for buskene har etableret sig godt. Det andet knapt så fint, for fuglene spiser bærrene, hurtigere end jeg kan nå at sige syltetøj. Men okay – fuglen og den fattige og alt det der. Det er i hvert fald en herlig busk til en lysegrøn eksplosion her midt i maj.

Det er jo ikke en busk, der almindeligvis plantes, fordi blomstringen er fin. Det er altid de sorte bær, man tænker på. Men fin er den altså, blomstringen. Se nu bare her, hvordan blomsterskærmene pynter smukt med rosa støvdragere mellem de hvide kronblade. Surbær er en af de smarte buske, der har flere højdepunkter og oven i købet bidrager med spiselige bær (til fuglene). Jeg siger det bare 🙂

Previous

Forspiret Dahlia med støttepædagog

Next

En ekstraordinær haveoplevelse i Livsnyderhaven

2 Comments

  1. Åh ja – det handler om at huske at kigge op. For nogle år siden lærte jeg det, da jeg sad og lugede små træer op i et bed og slet ikke ænsede den blomstrende azalea ved siden af mig. Der lovede jeg mig selv at tolerere lidt mere ukrudt for at få tid til at glædes 🙂

    • Lotte Bjarke

      Kære Karen
      Det er da godt, vi kan blive lidt klogere hen ad vejen 🙂
      KH Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén