Helt Hen i Haven

I køkkenhaven står de hvidløg, der blev sat sidste efterår, med sære, fuglelignende blomsterknopper, og de nederste blade er begyndt at visne. Sikre tegn på, at det er på tide at bringe årets høst af hvidløg i hus.Og ganske rigtigt. Der er udviklet ganske pæne hvidløg hele rækken igennem. Nu er de gravet op og lagt til tørre i det lune bryggers for ikke at risikere, at de bliver angrebet af gråskimmel. Erfaringen siger, at det gælder om at få taget hvidløg op, så snart de er modne. Ellers deler de sig,og hvert enkelt fed begynder at skyde. Det kan blive noget værre rod.Jeg har det sådan lidt dobbelt med at høste i køkkenhaven. Det er skønt at bringe grønsagerne i hus og at bruge dem på middagsbordet, men det tager jo i nogen grad pynten af køkkenhaven. Der bliver så tomt, når den ene række efter den anden forsvinder.Heldigvis er der jo stadig masser af sommer tilbage, og grønsager der kan sås, selvom det er blevet juli. Så nu er jeg gået i gang med et genopretningsprojekt, dels for køkkenhavens udseenes skyld, dels for at sikre, at der også er noget at høste af i sensommeren. Der er blandt andet sået cikorie og endiviesalat, der plejer at spire hurtigt og være ret kulderesistent, så der kan høstes langt ud på efteråret. De udtjente ærteplanter er blevet fjernet, og i stedet er der sået stangbønner ved klatrestativet. Forhåbentlig kommer der snart lidt varme i luften, der kan sætte fart i fremspiringen.