Haveglæder, tips og tricks

Hjælp til påskeklokkerne

Julerosesortplet-2Påskeklokkebedet under den opstammede kristtorn er ved at se temmelig slidt ud, men bedre dage er lige om hjørnet. Under de gamle blade myldrer blomsterknopperne nemlig frem.Julerosesortplet-1Det er faktisk på høje tid at få fjernet bladene, der viser symptomer på angreb af  julerosesortplet. Det er svampen Coniothyrium hellebori, der giver skifergrå pletter på bladene. Helleborus x orientalis-134Bekæmpelsen er heldigvis enkel. De gamle blade skal klippes af, så de ikke smitter de nye. Og de afklippede blade skal ikke på komposten men fjernes helt fra haven. Helleborus x orientalis-46Det er et ualmindeligt dejligt havearbejde at klippe påskeklokkerne ned, for når opgaven er fuldført, er det forår i bedet. Der er lidt forskel på, hvornår de enkelte planter blomstrer, så der er alle stadier at glæde sig over, både næsten helt udsprungne blomster, der har klaret sne og frost, og nye knopper, der kun lige har stukket hovederne op gennem jordoverfladen. En skøn, lang blomstringsperiode venter forude.

Previous

Hindbærbusk til terrassen

Next

Genopretning af ribsbusken

3 Comments

  1. Jeg er fuldkommen enig med dig på alle punkter. Helleborusbladene er det eneste haveaffald, vi kører på lossepladsen. De er utroligt seje og stive og sommetider svampeinficerede, som du skriver. Bladene fra bispehue minder om dem i struktur, men er vel aldrig syge.

  2. Gitte Højbjerg

    Hvor sjovt… Er lige kommet ind fra haven, efter at have klippet påske klokker ned. Dejligt at få bekræftet at det var det rigtige at gøre 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén