Helt Hen i Haven

Haven er fuld af gratis frø til næste års blomster

Sommerblomsterne har set bedre dage, selvom der kan stadig plukkes buketter i haven. Til gengæld er et nyt højdepunkt nået i både skærehaven og rundt om i blomsterbedene. Vi er simpelthen nået hele vejen fra frø til fryd til frø. Haven bugner af ganske gratis frø til næste års blomsterflor, så det gælder om at få høstet, så snart det er tilstrækkelig tørt i vejret.

Gratis frø fra haven

Jeg elsker at gå på jagt efter gratis frø i haven, og i år er jeg særligt entusiastisk, når det gælder frø af de sommerblomster, jeg købte frø hjem fra England af i foråret. Hvem ved, hvad der vil være muligt efter 1. januar og Brexit. Jeg gør i hvert fald ikke. Måske bliver det nødvendigt at opstøve nye leverandører. Men hvis ellers frøhøsten fortsætter i samme gear som nu, får jeg formentlig rigeligt at muntre mig med, når det igen bliver tid til forspiring.

Kinesisk hundetunge, Cynoglossum amabile 'Mystery Rose'

Et nyt bekendtskab i skærehaven i år var den virkelig fine kinesisk hundetunge, Cynoglossum amabile 'Mystery Rose', der blomstrede helt overdådigt i den tidlige del af skærehavens sæson og i øvrigt var helt eminent i buketter. Nu er den så leveringsdygtig i gratis frø i enorme mængder. Frøene hænger i alt på samme måde som burresnerrens frø, så hvis den selvsår, dukker den utvivlsomt op overalt i haven. Nåja og hvis ikke, så er jeg vist på den sikre side med de indhøstede frø. Lidt specielt i øvrigt, så er kinesisk hundetunge mørkespirende. Det skal man lige huske på, når man kaster sig ud i forspiring af den lækre sag.

Gratis frø af Lathyrus chloranthus

Den småblomstrede ærteblomst med de fineste citrongule blomster, Lathyrus chloranthus, var en anden sommerblomst, jeg faldt for i en engelsk frøbutik på nettet i foråret. Den er jeg også blevet så glad for, at planten, der ellers stod som stjernen i en krukkegruppe, simpelthen har fået lov at gå i frø og forfald på stedet, så jeg kunne sikre mig gratis frø til endnu en sæson. Nu er de i hus, så jeg må vist i gang med at friske krukkegruppen op i morgen. Spændende, om frøene er spiredygtige, men de ser nu absolut sådan ud. Det må komme an på en spiretest til foråret.

Narcistobak, Nicotiana sylvestris

Som tidligere omtalt er de forspirede og siden udplantede planter af narcistobak, Nicotiana sylvestris, gået fuldstændig amok i det eksotiske hjørne i år, hvor de er blevet  kæmpestore. Her er jeg til gengæld ikke i tvivl om, at frøene er spiredygtige, for det er længe siden, jeg har købt mig til frø af denne driftssikre sommerblomstgigant.

Blomstring og modne frø på en gang

Efter at have blomstret i månedsvis, er der stadig fuld gang i narcistobakken. Det er jo en blandt mange grunde til, at jeg er så pjattet med den. Men samtidig er tiden inde til at høste frø på planterne. De modne frø sidder i de små brune kapsler. Det er nemt at konstatere, om frøene er modne, for kapslerne åbner sig, og når man vender dem på hovedet vælter det bogstaveligt talt ud med frø. Der er hundredevis af bittesmå frø i hver eneste kapsel, så der kan hurtigt samles gratis frø til flere hektar, hvis det er det, man har lyst til 🙂 Man skal bare huske at minde sig selv om, har store planterne bliver. Det glemte jeg så lige (igen) i begejstringens rus i det tidlige forår.
Hvis du mangler en udførlig guide til frøhøst, opbevaring med videre, vil jeg da ikke undlade et lille reklameindslag for min bog, 'Sommerblomster - Fra frø til fryd', for i den er der selvfølgelig også et afsnit om denne del af glæden ved at dyrke sine egne sommerblomster. Bestil bogen der, hvor du køber bøger 🙂

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Haven er fuld af gratis frø til næste Ã¥rs blomster”

Jeg har samlet nogle røde løjtnanshjerte frø og er i tvivl om de skal sås efterår eller forår.
De er høstet efteråret 2020 i en gammel træbevoksning med både store og små træer gran eg ahorn m.m. og den stod i skyggen af træerne og var stor og kraftig ca. 90 cm.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved