Haveglæder, tips og tricks

Haven bestemmer menuen

Vicia faba-312Egentlig var jeg gået ud for at rydde de valske bønner, der længe har set lidt træls, væltede og uordentlige ud. Men så opdagede jeg, at der faktisk var en god håndfuld fine bælge på planterne. Haps, haps 🙂Vicia faba-313Det er første gang, jeg prøver at dyrke valsk bønne, Vicia faba, men det har været en ubetinget succes, der taler for en gentagelse. De har produceret i månedsvis, og de smager fantastisk. De store bønner, der ligger fint emballeret i vat i bælgene, skal bare lige have et opkog, så de kan smuttes ud af det seje skind.Cucurbita pepo-28Ved siden af bønnerne er den enlige squash plante, Cucurbita pepo, ved at komme op i omdrejninger. Med tanker på aftensmaden snuppede jeg lige de to første squash. Barnemord … men så er de lækrest, og erfaringen siger, at man skal være vaks ved havelågen for at holde trit med produktionen.Cucurbita pepo-27Der er i hvert fald masser af frugter på vej, og planten blomstrer nok så flot med gule blomster mellem de dekorative, marmorerede blade. Og så mange squash spise man jo heller ikke.Grønsagshøst-7De grønne sager kunne suppleres med et bananløg og en god håndfuld cherrytomater fra drivhuset.Pastaret-1Svitset med lidt rejer, krydret med et stænk fløde og et drys parmesan til sidst. Vupti. Sommerlig pastaret med alt godt fra haven.

Previous

Nedtælling til Åben Have med pop-up planteshop

Next

Fra potteroser til krukkeroser

1 Comment

  1. Uhm, hvor det både lyder og ser delikat ud! 🙂 Nina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén