Helt Hen i Haven

Grøn julestemning og kogleri ved fordøren

Jeg er kommet bagud i forhold til at få gang i julestemningen i krukkergruppen ved fordøren. Til min undskyldning skal siges, at den fine rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum, på klatrestativet åbenbart ikke har forstået konceptet sommerblomst. Den blomstrer og blomstrer, så det har været svært at forvise den fra hæderspladsen ved fordøren, hvor den har spillet hovedrollen i mange måneder. Men nu må den altså vige. Julestemning skal der til. Rosenslyngeren er flyttet ind under drivhustaget sammen med de nøgne jomfruer i kræmmerhuset og skaber nu en lille smule sommerstemning der. Det er det rene kogleri...I mangel af juletræ og likvider på juleplantebudgettet har jeg selv lavet et af et klatrestativ til slyngplanter ligesom det, rosenslyngeren vokser på. En lyskæde og kogler ophængt i tynd tråd, skaber illusionen af juletræ til husbehov. Desuden har jeg viklet mig til endnu et par snydejuletræer efter samme princip, som jeg brugte til de små forleden - hvordan ses her - og jeg har fyldt det lille af mine to jernkræmmerhuse med mos, kristtorn, vedbend og fyrrekogler fra haven. (Kræmmerhuset kan købes her - og det gælder i øvrigt også bakkebordet).Dermed begynder det at hjælpe på julestemningen. Det er ikke det rene kogleri, men måske en lille smule. Jeg har lige konsulteret Google, der kan fortælle, at kogleri er noget hemmeligt og mystisk, noget der er fremtryllet ved lidt behændigt hekseri. Mere hyggeligt end uhyggeligt, synes jeg.Jeg kan godt lide tanken om, at julestemningen i haven bliver til ved hjælp af lidt grøn magi og stemning fra skovbunden, så sådan kom mit bud på årets juleindgangsparti til at tage sig ud. Med eller uden kogleri 🙂 Palmekålen i midten er gravet op i køkkenhaven, og selvbestaltet gran, kristtorn og vedbend er også blevet gravet op rundt om på matriklen og har fundet vej til små urtepotter.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

4 Replies to “Grøn julestemning og kogleri ved fordøren”

Hej Lotte,

Altid så flotte opstillinger du laver 😍

Hvor er stativet fra med lyskæde og kogler?

Mvh Joy

Tak Joy
Jeg kan desværre ikke helt huske, hvor jeg har købt stativet, men det er en helt almindelig havecentervare. Tror måske det var hos Gartneren i Nonnebo…
KH Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved