Billede

Det er ved at være tid til at klippe prydgræsserne ned. Men sådan en dag, hvor forårssolen får de afblegede aks til næsten at lyse, er det nu godt, at man ikke er nået så langt.

Prydgræsser er i det hele taget meget værd i haven, fordi de har så mange årstider og så selvfølgelig fordi, de giver tiltrængt lethed og ro mellem fx farverige stauder. Her er det en elefantgræs af de mindre, Miscanthus sinensis ‘Kleine Silberspinne’, så vidt jeg husker, der står med de smukke aks hele vinteren. Jeg fik den for mange år siden hos Overdam Planteskole, og siden er den blevet delt flere gange og er endda blevet flyttet med fra en tidligere adresse.

Billede