Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Græskarlanterner og dansende flammer hygger i mørket

De seneste aftner med mildt og stille oktobervejr har kaldt på efterårshygge i haven. Det bliver efterhånden tidligt mørkt, men det kan man jo heldigvis pynte på med enkle midler. Det er højsæson for græskarlanterner, og et lille bål forlænger terrassetiden, hvis man lige tager et par lune tæpper til hjælp. Senere er det fint at kigge ud på inde fra stuen.

Jeg fik et par eftermiddagstimer i går til at gå med at kreere årets græskarlanterner. Det krævede nærmest hammer og mejsel at udhule det smukke, grågrønne græskar. Det vil jeg godt advare imod. Men det lykkedes da til sidst, og vist endda uden at jeg har pådraget mig varige men. Hullerne var til gengæld nemme at lave ved hjælp af et fladbor i boremaskinen.

Bålfadet er også ganske nyt. Jeg har været så glad for mit spejlbassin hen over sommeren, at det forekom som et naturligt supplement til hyggehjørnet på terrassen. Det er simpelthen en lidt mindre model af sejlbassinet fremstillet solidt og lokalt af cortenstål, der ruster så smukt. Det bliver jeg også superglad for, kan jeg allerede mærke. Jeg reklamerer gerne lidt for at både bålfad og spejlbassin kan købes her.

 

Previous

Forårsklar med fem slags prydløg og tre tulipansorter

Next

Kom til havefest på Bogforum 2018 i BellaCenter

2 Comments

  1. Jette Palstrøm

    Det er meget smukke græskarlygter du har lavet og det nye bålfad er lige prikken over iet. Hvordan kan du dog nå alt det du når – alting er bare så fint.

    • Lotte Bjarke

      Tusind tak Jette.
      Jeg slapper så godt af, når jeg huserer rundt i haven, så det har høj prioritet 🙂
      KH Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén