Haveglæder, tips og tricks

Genvej til blomstermix i krukkerne

Danziger-1Hjemme igen med hovedet fuld af indtryk efter en spændende blomstertur til Holland. En af de tendenser, der ikke er til at overse, er den tsunami af sommerblomstmix, der efter alt at dømme er på vej ud i butikkerne. Ideen er, at det skal være nemt for enhver at få et overdådigt blomsterflor i krukker og ampler på terrassen. Også hvis det kniber med grønne fingre og farvefornemmelse.Selecta Trixi-1 Derfor tilbyder de småplanteproducenter, der forsyner gartnerierne med planter til videredyrkning, bittesmå potter med tre stiklinger af tre forskellige arter eller sorter i hver. Fordelen for den blomsterglade forbruger skal så være, at nogen har tænkt plantekombinationen for dem og måske nok så meget, at planterne har vænnet sig til samlivet fra de var små og derfor væver sig fint og naturligt ind mellem hinanden.Trixi-1Det ser fantastisk ud, når produktet bliver præsenteret på salgsmesserne, men i butikkerne ser det ikke ud af alverden. Det er vist et produkt, man lige skal lære at kende…  Gad vide, om det virker… Det har jeg besluttet mig for at afprøve, så nu er der indkøbt en potte med en mini Petunia, en Lobelia og en Verbena og varemærket Trixi. Verbenaen gør ikke umiddelbart meget væsen af sig, men den er der, og den har knopper. Trixi-2Den lille potte er hermed omplantet til en krukke, så planterne har mulighed for at udvikle sig. Det bliver spændende at følge. Forudsætningen for, at plantekombinationen virker, må jo være, at de tre planter vokser i nogenlunde samme hastighed, så den ene ikke tager magten. Det bliver der fra producenternes side lagt et stort arbejde i at regne ud, og der er snart ikke den mere eller mindre farverige plantekombination, man ikke kan få. Fortsættelse følger senere på sommeren.

Previous

Sommerblomster i tusindvis

Next

Krukkekøkkenhave på terrassen 2.0

6 Comments

  1. Det lyder spændende! Jeg håber du følger op med endnu et indlæg, når planterne har vokset sig store. 🙂 Nina

    • Lotte Bjarke

      Hej Nina
      Det gør jeg helt sikkert 🙂
      KH Lotte

      • Steffen Slot-Hansen

        Hvis dit resultat bliver som på billederne så bliver en sællert 🙂 Jeg afventer også en opfølgning, så vi kan følge planternes udvikling i løbet af sæsonen. mvh Steffen

  2. Jeannie Vogt

    Det prøver jeg til dels hvert år. Jeg sår selv forskellige hængeplanter i varierende farver, Bacopa, Tvillingblomst, Verbena, Petunia og Lobelia, dem kombinerer jeg med Hængefuchsia som jeg laver stiklinger af fra dem jeg har overvintret. Af og til planter jeg andre sommerblomster sammen med dem, men pointen er, at min erfaring er at de nævnte blomster fint giver plads til hinanden og væver sig ind i hinanden og andre planter de deler krukke/ampel med. Men for at det skal blive rigtig pænt kræver det nok at planterne er ret små når de plantes sammen og det lader sig nok kun gøre hvis man, som jeg, selv sår dem og det er da lidt et arbejde at starte i marts som jeg gør. Det er nok ikke alle der har tid, lyst og mulighed for at have gang i så mange planter, så tidligt.

  3. Ida

    Hej. Hvor ser det fint ud? Købte du en blandet potte i Holland eller har du selv plantet tre små sammen eller hvordan?

    • Lotte Bjarke

      Hej Ida
      Jeg købte en potte, hvor de tre forskellige sommerblomster allerede var plantet sammen. Det er tanken bag konceptet, at det skal være super let at gå til.
      Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén