Helt Hen i Haven

Gammel vin til nyt muromkranset haverum

Havens veje er uransaglige 🙂 Netop som jeg står og skal tilplante mit nye muromkransede haverum med småeksotiske vækster, løber der en sms ind fra min søster med spørgsmålet: Er du interesseret i et par gamle vinstokke. Om!!! Gammel vin til nyt haverum. Så bliver det da ikke bedre.

Nu er rammerne på plads i det nye muromkransede haverum i det fjerneste hjørne af haven. Stisystemet dannet af græskanter af cortenstål har fået stenmel, der er blevet stampet godt sammen, og bedene har fået et seriøst komposttilskud. Så nu mangler der egentlig bare de eksotiske planter og al den vilde, eksotiske frodighed, jeg går og drømmer om. Nå ja og så en pæn bænk. For lige at få fornemmelsen af rummet, har jeg sat et par gamle, frønnede havestole i nichen, der er tiltænkt bænken, som jeg bare lige skal have fundet (og have råd til).

Nu er det ikke fordi, min søster dyrker gammel vin på anden måde end i glasset. Men - og her må tungen holdes lige i munden - hendes mands, brors, kones forældre har ikke alene forstand på vin - de har også været med til at grundlægge vinfirmaet Bichel vine (der har en ret lækker webshop...). Vininteressen stikker faktisk så dybt, at de også har importeret vinstokke til deres egen vinmark og har lavet vin på dem i en årrække. Nu har de imidlertid droslet projektet lidt ned, og derfor er to gange gammel vin af sorterne 'Leon Millot' og 'Ronda' hermed installeret i det nye, muromkransede haverum, der må byde på perfekte forhold til dansk vinproduktion. Haven ligger kystnært, arealet skråner mod syd, der er godt med læ, og jorden er lun og sandet. Hvor bliver det spændende, om de omplantede vinstokke vil skyde med friske skud. Jeg krydser fingrer og lover at tilse dem jævnligt 🙂

Jeg har plantet de to knortede vinstokke på hver side af siddepladsen bagerst i haverummet og kan allerede se for mit indre øje, hvor fedt det bliver at sidde der, gemt for verden bag frodigheden.

Der var kun to planter, der ikke blev gravet op, da renoveringen af haverummet begyndte. En figen, Ficus carica, og et abrikostræ, Prunus armeniaca, der gav sine første tre abrikoser sidste år. Det er da en lille smule eksotisk. Nu blomstrer det så småt igen - så nattefrost, nej tak.

Eksotisk kan man selvfølgelig ikke kalde den blomstrende mirabel, Prunus cerasifera, men den leverede nu et ikke helt ringe sceneri for dagens hyggelige plantearbejde, da gammel vin rykkede ind i det nye, muromkransede haverum.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

4 Replies to “Gammel vin til nyt muromkranset haverum”

Det må vist være Hans og Lotte, der leverer vinstokkene 🙂

Det er et meget kvalificeret gæt ???
KH Lotte

Hvor er det dog spændende at følge med i dit nye projekt. Det lover sørme godt:) Hilsen Susanne

Hej Susanne
Tak for din hilsen. Jeg lover masser af opdateringer, for jeg glæder mig selv så vældigt til at komme rigtigt i gang med beplantningen.
PÃ¥skehilsner fra Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved