Helt Hen i Haven

Gal eller genial høststenbræk med novemberblomster

Det er ikke mange stauder, der først begynder at blomstre, når det bliver november. Men høststenbræk, Saxifraga cortusifolia, diverterer med de fineste, friske blomster, netop som efteråret rammer.

Høststenbræk, Saxifraga cortusifolia

Man kan med rette diskutere, om høststenbræk er gal eller genial. Det er noget af en satsning at stille an med novemberblomster, der først springer ud, når det lige så godt kunne være både frost og snevejr, så det hele går i vasken. På den anden side set er den jo ret sikker på at tiltrække sig al opmærksomhed, når den pludselig står der og lyser op mellem alle sine visne kolleger.

Ja, så jeg hælder nok mest til genial. Dumdristig, men i hvert fald lidt genial. De asymetriske, stjerneformede novemberblomster i åbne skærme varmer i hvert fald mit havehjerte nu, hvor der er så langt mellem blomsterne.

Høststenbræk er i øvrigt en dejlig nem staude, der er køn det meste af året. Jeg har også flere planter i krukker, hvor de faktisk har stået i flere år og bare er kommet igen og igen. De visner ned, når deres novemberblomster ikke kan mere, men bladene dukker tidligt frem om foråret, så stauden fungerer som en fin bladplante hele sommeren.

Der står også en i krukkegruppen omkring spejlbassinet, hvor den er med til at pynte på efterårsstemningen sammen med den stadig smukke hortensia, Hydrangea Magical Four Seasons og vinterblomstrende vintersnebolle, Viburnum tinus, og den purpurrøde Helleborus krydsning, Helleborus x glandorfensis Ice 'n Roses.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved