Helt Hen i Haven

Fuglenes fine bær

Prunus cerasifera-1Høsten er for alvor over os, men det er nu ikke alt det, haven kan producere, der bliver høstet. Fuglene skal jo også være mætte. Og når det gælder de utallige mirabeller, der vokser her på matriklen, så skal man vist være fugl, for for alvor at nyde bærrene. Smagen er lidt fad og bærrene temmelig melede, men dejlige ser de ud, når de i stort antal dingler fra grenene.Prunus cerasifera-2Både røde og gule mirabeller breder sig lystigt, dels med rodskud, dels ved selvsåning med fuglenes mellemkomst, så der skal hakkes en del for, at de ikke helt skal tage magten. Mirabeller er faktisk en helt forkert omend meget mundret betegnelse, der i virkeligheden tilkommer arten Prunus domestica subsp. syriaca, har jeg lige læst mig til. Kirsebærblomme er det korrekte navn for mine "mirabeller", der lyder artsnavnet Prunus cerasifera og også kaldes myrobalan.Sorbus aucuparia-13Almindelig røn, Sorbus aucuparia, er også temmelig vildtvoksende her på grunden, og selv om man ret beset kunne gå i gang med at producere rønnebærgele, er det endnu ikke set. De er jo sure, er de… Bærrene kommer som regel til nytte alligevel, for fuglene guffer dem gladeligt i sig. Og indtil da er de vældigt dekorative - også i buketter.Aronia melanocarpa-5Surbær, Aronia melanocarpa, er ny her i haven. Der blev plantet nogle buske bagerst i de nye bede på kanten af afgrunden sidste år, og de står allerede nu med rigtig mange smukke, kulsorte bær. Jeg ved, at fuglene er pjattede med bærrene og har rigtig godt af dem, for de er super sunde. Jeg ved også, at de er vældig trendy takket være deres store indhold af c-vitaminer og andet godt. Men jeg har endnu ikke regnet ud, hvad det lige er, jeg kan bruge dem til, så gode ideer er velkomne. Foreløbig synes jeg mest, de er pæne 🙂

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

6 Replies to “Fuglenes fine bær”

Her i huset skal der laves snaps af surbær. Vi krydser fingre for at det falder godt ud

Spændende 🙂 hører gerne om resultatet 🙂
Mvh Lotte

Hej Lotte, Nyder dine indlæg… 🙂 Har nu hele sommeren søgt denne rose. Tror du du kan hjælpe mig… Den dufter helt fantastisk samtidig med at være sÃ¥ skøn st se pÃ¥:)

Sendt fra min iPhone Mange hilsner og tak for din ulejlighed, Hanne > Den 09/09/2015 kl. 15.18 skrev Helt hen i haven : > > >

Hej Hanne
Jeg kan ikke helt gennemskue, hvilken rose du tænker på?
Mvh Lotte

Hej Lotte
Vi har mange aroniabuske, plantet i læbælte for 9 år siden, de er vindstærke, smukke og gode til fuglene. Vidste ikke dengang at bærrene var så sunde. Nu bruger vi dem til smoothies og til morgen-müslien. Er også gode i kager. Jeg løsfryser en del til vinterbrug.
M.v.h. Marianne

Hej Marianne
Det lyder godt – det vil jeg da ogsÃ¥ prøve 🙂
Mvh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved