Helt Hen i Haven

Fuglebade og spejlbassin redder liv i sommervarmen

Haven er tør som i knastør, og endnu værre står det til i naturen, hvor der jo aldrig kommer en vandkande forbi. Det gør livet besværligt for både dyr, fugle og insekter, så jeg synes, det er vigtigt at give dyrelivet en håndsrækning i haven med tilbud om drikke- og badevand i fuglebade og spejlbassin og med at holde liv i trods alt noget af beplantningen, så insekterne har noget at summe i. Jeg bliver mere og mere glad for mit nye spejlbassin, der ikke bare hygger på terrassen men også bliver brugt som en oase af et væld af småfugle, der folder sig ud i de vildeste badescener og af havens mange, frække egern. Jeg fylder bassinet op og lader nedfaldne blade med videre flyde ud, når jeg vander krukkerne omkring det, så vandet holder sig fint og friskt. Jeg købte spejlbassinet i netbutikken her 🙂

Men det gælder også om at tænke på ham her, der jo ikke rigtig kan komme til vandet i spejlbassinet og helt sikkert også er tørstig i sommervarmen.Derfor har jeg placeret fuglebade på strategiske steder i haven, hvor jeg ved, pindsvinet færdes. Jeg tror, fuglebadet her er blevet lokaliseret, i hvert fald er den lille pyntefugl, der ikke sidder ret godt fast, tit væltet af efter natten.Apropos tørken, så vil jeg da lige nævne, at der selvfølgelig også er et kapitel med tips til fornuftig vanding og tørketålende planter i min bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS - fryd, facts og fiduser. Bestil bogen hos boghandleren eller direkte på Forlaget Linneas hjemmeside her. Billedet er et af bogens mere end 400 fotos.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Fuglebade og spejlbassin redder liv i sommervarmen”

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved