Pyrus communis-14

Hvert år på denne tid tænker jeg på, at det er imponerende at nogen tør være frugtavler her til lands. Frugttræerne blomstrer så smukt og lover godt for årets høst af både det ene og det andet, men man kan få helt krampe i fingrene af at krydse dem for, at der ikke skal komme nattefrost og ødelægge blomsterne. Her er det pæretræet, der står frygtløst med fine hvide blomster og er lige så meget pryd- som frugttræ.Prunus persica Frost-13

Ferskentræet har også vovet pelsen og er sprunget i blomst med fine rosa blomster på de nøgne grene. Træet har kun to år på bagen her i haven og har ikke båret endnu. Tænk, hvis det bliver i år…

Fragaria vesca-13

Under ferskentræet er bunden dækket af vildtvoksende skovjordbær, Fragaria vesca, der lige nu udgør et sødt, blomstret bunddække. De er ikke sarte, og bierne er godt i gang, så det varer nok ikke længe, før skovjordbærhøsten markerer, at sommeren er i fuld gang med at afløse foråret. Skovjordbær er fantastiske bunddækkeplanter, hvis det godt må være lidt vildt. Må det ikke det, vil man nok ret hurtigt komme til at betegne dem som ukrudt.