Helt Hen i Haven

Haven her er gået fri længe, men nu har nattefrosten også nået Sondrup. Der er hvidt i den nederste del af haven og på bakken ude foran om morgenen, men inde i det inderste af haven, ser der stadig lunt og efterårsagtigt ud, selv om temperaturen nok er lige på vippen, og der absolut ikke føles lunt. Bladene rasler ned, og kuldegraderne får de sidste farver frem i træernes blade, mens de kæmper for at trække den sidste næring i land, før bladene falder.Mispel, Mespilus germanica, holder bladene længe og runder sæsonen af med at blive lysende gult. De sære frugter, der kaldes aberøve, bliver siddende længe endnu. Faktisk skulle det være nu, de er ved at være spiselige, for frosten gør de ellers så stenhårde frugter bløde og medgørlige. Jeg tror nu, de er bedre som pynt end som fødevare, selv om de engang blev regnet for en delikatesse, der skulle spises i det begyndende stadie af forrådnelse og skylles med med portvin 🙂Der er noget særligt over lyset sådan en november morgen, hvor egetræerne, der omkranser haven stadig lyser gult, mens det yndefulde forfald bliver mere udtalt dag for dag. Det gælder om at nyde det, for det varer ikke længe, før sceneriet skifter helt. Efter frosten skal der ikke meget vind til, før træerne står nøgne og hortensiaens blomsterskærme mister farven.En enkelt sommerblomst, tobaksblomst, Nicotiana mutabilis, lader som det hverken er november eller frostvejr. Den står der nok så fint i mange eksemplarer og blomstrer videre med sine pink, lyserøde og hvide blomster. Den kom godt nok sent i gang, men den har da vist blomstret lige så længe som sine sommerblomstkolleger, der for længst er gået til. Et dejligt lyspunkt i novemberlandskabet, selv om farverne jo høre en helt anden årstid til.