Haveglæder, tips og tricks

Fristende dahlia dejligheder

Dahlia043-1

Når man står der i butikken og kigger på stativet med dahlia knolde i poser med billeder af perfekte blomster i lækre farver, er det svært ikke at lade sig rive med af havedrømme, selv om det er alt andet end dahlia vejr udenfor. Tankerne rejser tilbage til sidste sommer, og lysten til at fylde indkøbsvognen er svær at kontrollere.

Dahlia-413-1

Jeg hører ikke til dem, der får taget dahlia knoldene op om efteråret, før det bliver frostvejr. Her i haven er de sommerblomster, så der må nye til hvert år. Til gengæld er det næsten blevet et mantra at komme tidligt fra start, så der bliver mest mulig fornøjelse ud af de indkøbte knolde. Se, der kom undskyldningen for at give efter for lysten.

Dahlia-421-1

Lige nu er dahliaknoldene i butikkerne helt friske fra lager og er ikke begyndt at spire, som de kan være længere hen på sæsonen. De har altså al deres energi endnu, men de er klar til at spire. På en måde er det faktisk blevet dahlia vejr… Knoldene bliver lagt i potter med fugtig pottemuld og placeret køligt men frostfrit. Dermed kommer de langt tidligere i gang end knolde, der lægges under åben himmel, når frostrisikoen er forbi. Til den tid er de forspirede knolde blevet til fine udplantningsplanter, der kan plantes ud i haven, hvor de får en dejlig, lang blomstringsperiode.

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/11917735/?claim=pe8w5x4nb3c”>Follow my blog with Bloglovin</a>

 

 

 

 

Previous

Tyvstart til skærmplanterne

Next

Havebøger på bloggen

2 Comments

  1. Mie

    Det lyder da som en smart ide, det må jeg afprøve. Gælder det også hvis man skal dyrke dem fra frø, er det også her en god ide at starte lidt før?

  2. Hej Mie
    Je har faktisk aldrig prøvet at så Dahlia – det må jeg prøve – men jeg føler mig ret overbevist om, at det er en god ide at starte tidligt i en lun vindueskarm.
    Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén