Helt Hen i Haven

Fra overskudsproduktion til DIY krukkeplanter
DIY krukkeplanter

Diverse sommerprojekter i haven har affødt en temmelig omfattende forspiring af sommerblomster i år. Også for omfattende viser det sig nu, hvor både projekt "skør skærehave" og projekt "gult blomsterbed" er nået til næste stadie. Alt det, der er plads til, er nemlig udplantet. Men vi går jo ikke ind for plantespild her på matriklen. Så nu er overskudsproduktionen blevet ophøjet til DIY krukkeplanter.

Jeg har med andre ord plantet en hel masse krukker til med småplanter og er allerede begyndt at glæde mig til, at mine DIY krukkeplanter giver det flotteste blomstershow til sommer. Jeg ser det for mig. Et helt uventet og spontant men ret sjovt projekt, synes jeg selv 🙂 Sådan en gruppe med krukker tilplantet med DIY krukkeplanter giver selvfølgelig ikke øjeblikkelig wow-faktor som lækre indkøbte krukkeplanter. Men måske kan de noget andet - noget lidt mere vildt og anderledes. Jeg har smurt tålmodigheden, så nu får vi se.

I de fleste krukker har jeg plantet få eksemplarer af en enkelt art/sort, så krukkegruppen til sommer kan designes efter mine sædvanlige principper. Men jeg har også forsøgt mig med et mix af planter, der forhåbentlig klæder hinanden og forhåbentlig vil væve sig vildt og naturligt ind mellem hinanden. Farvespektret er hvidt, limegrønt, lysegult og blødt ferskenfarvet.

Den her krukke skal lige have et ekstra ord med på vejen, for den rummer ikke forspirede planter som de øvrige. Det er nemlig stiklingeformeret stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, der blev til, da toppen blev knebet af de forspirede planter for at få dem til at forgrene sig. Topskuddene blev brugt som stiklinger, der hurtigt slog rod, og nu er de også fuldgyldige DIY krukkeplanter.

OBS husk, at det stadig kan være dig, der bliver den heldige vinder af to billetter til Cph Garden 2019. Se, hvordan du deltager her.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved