Helt Hen i Haven

Forfra med det hvide bed

Staudebed renovering-1

Nu skal det være. Det hvide bed, der var det første, der blev anlagt, da hus og have blev overtaget for syv-0tte år siden, trænger alvorligt til en opgradering. Noget er dødt, noget er ved at tage magten og andet vansmægter simpelthen på grund af mangel på det ene og det andet. Harmonien, der var engang, er simpelthen forsvundet. Det skal siges, at bedet aldrig har fået tilført kompost, som de senest anlagte bede, og det giver hårde vilkår for planterne her på grusbakken.

Staudebed renovering-2

Første skridt til fornyelse var at grave det meste op og fordele det i tre grupper. Det der skule på komposten, det der skulle plantes igen hurtigst muligt, og det der havde brug for en rekreationsperiode eller kunne deles. Ved samme lejlighed blev bedets træ, pilebladet pære, Pyrus salicifolius, hårdhændet fældet. Nu har det stået og lignet en pind, siden det blev plantet, så tålmodigheden er sluppet op.

Staudebed renovering-3

En børfuld opgravede stauder blev kørt i skygge og fik et brusebad med vandslangen for at sikre mod udtørring.

Staudebed renovering-4

De stauder, der tydeligt havde lidt under de tørre, næringsfattige forhold i bedet, blev pottet op i frisk, gennemvandet pottemuld tilsat langtidsvirkende gødning. Ren wellness for stauder. Nu får de lov at stå og komme sig et par uger, før de bliver plantet ud igen.

Staudebed renovering-5

Så blev der, med noget besvær, for det kræver faktisk mindst fem arme, lagt siveslange ud i bedet, så det kan vandes lige der, hvor planterne har behov for det, uden det store vandspild. Teltpløkke er rare at have til at holde slangen på plads under monteringen. En knude i den ene ende og en kobling, så vandslangen kan sluttes til, i den anden. Det er da et enkelt vandingsanlæg.

Staudebed renovering-6

Til slut fik bedet et ordentlig læs af den kommunale kompost, og de stærkeste stauder blev gravet ned igen i selskab med et par nyerhvervede. Foreløbig ser det noget tyndbenet ud, men der er jo flere planter i venteposition i drivhuset og mon ikke også det bliver til en tur i havecentret...

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 Replies to “Forfra med det hvide bed”

Det bliver flot og godt 🙂 Skal der ikke et nyt træ i?

Jo, et nyt træ var planen … Men hvilket? Foreløbig har jeg stammet en blød ene, der har overvintret fra tidligere julekrukker op, men der skal nok mere til. Et træ pr staudebed er et klart mÃ¥l 🙂

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved