Haveglæder, tips og tricks

Forårsvitaminer af egen avl

Allium ursinum-28

Der er ikke meget, der slår denne tid på året, hvor man for alvor begynder at kunne høste lidt vitaminrigt kosttilskud ude i haven. Ramsløg, Allium ursinum, med den lækre, krydrede løgsmag, er en af de planter, der skal nydes netop nu. De lysegrønne blade dukker op mellem påskeklokkerne og er klart bedst, mens de er helt friske. Siden kommer de smukke blomster og afløser påskeklokkerne.

Allium Scoenoprasum-27

Det er også blevet æggekagetid, for purløg, Allium schoenoprasum, myldrer frem og bliver aldrig bedre end lige nu.

Melissa officinalis-28

Om det så er citronmelisse, Melissa officinalis, der ikke engang er blevet klippet tilbage endnu, kan er høstes, lækre, citronduftende blade. Bare det at fjerne de visne blade, knække den gamle top af og luge invaderende græstotter giver citronduftende fingre, man kan glæde sig over længe. Jeg må indrømme, at jeg tit går og nuldrer et par blade bare for at nyde den oplevelse.

Rheum rhabarbarum-1

En af de næste vitaminrige forårsfornøjelser, der er i vente, er rabarber, Rheum rhabarbarum. Det er vildt fascinerende at følge skuddenes kraftudfoldelse, fra de bryder gennem jorden som knytnæver og langsomt folder de sammenkrøllede blade ud, til de står som store bladparasoller, der appellerer til rabarbertærtebagning.

 

 

 

Previous

Dræbersnegle frit salatbed

Next

Ny start til sommerfuglebusken

2 Comments

  1. Jeannie Vogt

    Uh ja, det er så dejligt at det begynder at gro. En ting jeg har i min have og som jeg har taget af de sidste 14 dage er Amerikansk Landkarse, dejligt på pålæg og i salatskålen og supersundt.

  2. Hej Jeannie
    Den kender jeg ikke – men det lyder som om, jeg burde 🙂 Lyder lækkert – det må helt sikkert prøves.
    Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén