Helt Hen i Haven

Forårsklar med fem slags prydløg og tre tulipansorter

Det har været en perfekt dag til en af mine yndlingsbeskæftigelser i efterårsmånederne: Jeg har taget hul på den næste havesæson ved at lægge en masse forskellige blomsterløg, mens det står helt klart og tydeligt inde i mit hoved, hvor smukt det bliver til foråret. Som nogle vil vide, er jeg ret vild med prydløg, så det har måske taget en lille smule overhånd i år. Sjovt så kæmpestor forskel der er på løgene af de forskellige arter. Fra venstre er det min favorit, Allium stipitatum 'Mount Everest', derefter en - nåja - anden favorit Allium nigrum. De får begge de smukkeste, hvide blomsterskærme. Dernæst Allium 'Purple Sensation' og så den sære honninglilje, Allium nectaroscordum, der i virkeligheden ikke er en Allium men har fået sin egen slægt: Nectaroscordum siculum. De små løg er først Allium neapolitanum 'Cowanii' og dernæst Allium neapolitanum.Jeg har gennem årene lagt mange løg af Allium 'Mount Everest', men de er desværre ikke så flinke til at komme igen. Derfor lægger jeg nye hvert år, for jeg vil nødig undvære det her forårssus.Desværre er det jo heller ikke ret mange tulipaner, der for alvor kommer igen og igen. Nogle af dem gider bare ikke, andre bliver formentlig sat til livs af diverse gnavere. Jeg har faktisk en mistanke om, jeg har lagt mange tulipanløg, jeg aldrig har set blomsten af, så sidste år lagde jeg stort set kun løg af narcisser, der ikke appellerer til sultne gnavere.Men når man nu elsker tulipaner og oven i købet har et nyt og jomfrueligt bed, hvor der yderligere oven i købet er plantet korsvortemælk, der har ry for at holde mosegrise på afstand, så må det ha' en chance mere. Jeg har blandet tre tulipansorter og plantet dem efter tilfældighedsprincippet mellem hinanden. Det kommer forhåbentlig til at se fint og naturligt ud.Sorten Tulipa 'Spring Green', der er en af mine yndlings tulipansorter (som faktisk kommer igen flere gange), slår farvetemaet an i det nye bed sekunderet af den lysegule Tulipa 'Formosa'. Det er også en Viridiflora-tulipa med de karakteristiske grønne tegninger på blomsterbladene. Den sidste i trekløveret er den cremehvide Tulipa 'Purissima'.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

4 Replies to “ForÃ¥rsklar med fem slags prydløg og tre tulipansorter”

HejLotte
Dejligt indlæg om løgvækster, har også selv lagt en masse i år og det samme har min nabo, vi talte netop om i går hvor spændende det bliver til foråret, når vi bare skal nyde synet af alle de blomstrende løg.
Jeg besøgte Åbergs Trådgård ved Ystad i september og købte en del løg der, bl.a. Honningløg, har aldrig haft den før, glæder mig meget til at se den i blomst.

Hej Tove
Tusind tak 🙂 Ã…bergs TrädgÃ¥rd har jeg ikke hørt om før – nu er den noteret. Jeg har haft honningliljen før, og den er faktisk flink til at komme igen, sÃ¥ du har noget at glæde dig til.
Mange hilsner
Lotte

Hej Lotte.
Hvor køber du alle dine smukke prydløg???

Hej Anne Grethe
Jeg køber løg mange forskellige steder. I havecentre, supermarkeder osv, hvor jeg lige falder over dem og lader mig friste 🙂
Mange hilsner
Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved