Helt Hen i Haven

Forår i hjørner og kroge

Foråret sniger sig lige så stille ind i haven ved hjælp af krukker med grønt og spirende løg tilsat lidt fine friske forårsblomster i glade farver. Det er utroligt så stor en forskel, sådan en omgruppering kan gøre. Nu er det hyggehjørnet på terrassen, der er blevet møbleret med krukker, og straks får man lyst til at sætte sig og indsnuse foråret. Der er altid læ i den krog, og det er også der, forårssolens stråler rammer allerede fra om formiddagen.

Jeg er faldet helt for farverne i Primula elatior serien med det meget beskrivende navn, Peach Melba. Blomsterne på de forskellige planter i serien spiller virkelig i et farvespektrum, der når fra sukkerkogte ferskner til liflig hindbærpure.Med i gruppen er naturligvis også en af mine absolutte forårskæledægger, den på så forunderligt vis ternede blomst vibeæg, Fritillaria meleagris. Også her er navnet i høj grad beskrivende, for blomsterne minder faktisk om fine fugleæg. Det danske navn til den dejlige løgvækst er heldigvis meget mere romantisk end det engelske snake's head fritillary, der utvivlsomt knytter sig mere til blomsternes udseende i det sene knopstadie. Jeg foretrækker klart vibeæg 🙂

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

9 Replies to “ForÃ¥r i hjørner og kroge”

Kære Lotte,
Jeg er begejstret og beundrer dine mange, indlevende indlæg.
Det er så opmuntrende at modtage dine betragtninger om stort og småt i have og drivhus.
Jeg ser frem til et blomstrende forår!

Tak for alle de skønne idéer og gode råd.

De er med til at fÃ¥ mig i gang med alt det jeg sÃ¥ gerne vil … min lille have <3

Tak Joan
Jeg vedcikke noget bedre end at tage hul på et nyt haveår. Dejligt, hvis det kan inspirere. Mvh Lotte

Hej Joan
Tak for din hilsen. Den luner 🙂
Ha’ et dejligt forÃ¥r
Mvh Lotte

Tak Jørgen. Jeg hygger mig meget med at skrive indlæggene, så det er bare dejligt, hvis du også har glæde af dem.
Mvh Lotte

Tusind tak Jørgen. Jeg hygger mig med at skrive dem, så det er dejligt, når der også er andre, der har fornøjelse af dem.
Glædeligt forår til dig 🙂

Kære Lotte.

Jeg har længe beundret din sans for at lave stilleben og din evne til at formidle, så nu må det være tid også at yde lidt.
Det er altid interessant at se og læse dine indlæg .
Jeg er også vild med I. Katharine Hodgkin, den må jeg se at få ind i min have.
Det vil glæde mig, hvis vi næste år kan købe de smukke primula; jeg er ikke så vild med de rød/blå/gule. Ved du om de kan overvintre ude?
Mange hilsner fra Eliane

Hej Eliane
Tak for din hilsen. Den er jeg glad for.
Jeg planter næsten altid mine krukkeprimula’er ud i haven bagefter. Mange af dem overvintrer fint, men det er aldrig helt til at vide. Jeg har ikke prøvet med Primula Peach Melba, men de ser livskraftige ud, sÃ¥ mon ikke. Det skal i hvert til fælde prøves.
Mvh Lotte

Hej Lotte.
Som altid et virkelig fint indlæg med fine blomster. Dine primulaer lyser godt op, nogle dejlige farver.
Hilsen Lis

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved