Haveglæder, tips og tricks

Den første melon er moden og klar til høst

Endelig kom den dag, jeg har ventet utålmodigt på, lige siden jeg opdagede, at den første melon var bestøvet og begyndt at svulme. Jeg mærkede en lækker, sød duft kilde mig i næsen, da jeg åbnede drivhusdøren til morgeninspektion. Jeg kom hurtigt ned på knæ og stak næsen helt hen til den største og første af melonerne. Og så var den god nok 🙂 Melonen duftede præcis, som meloner skal, når de er modne. Sikke en festdag. Det er andet forsøg men første gang, det er lykkedes mig at høste en hjemmedyrket, moden melon. Heldigvis er der flere på vej, sikret mod at falde ned på usædvanlig vis, som det ses her. Det er i det hele taget en dejlig årstid, for så vidt angår de mange dejlige sager, der kan høstes i haven. Vejret taler vi ikke om…Men tilbage til melonen, der ikke bare duftede men også smagte helt fantastisk. Det var lige før, man følte sig hensat til Toscana med feriestemning, da den blev konsumeret til søndagsfrokosten sammen med lidt parmaskinke. Mums!

Previous

Pragtlys, Eucomis Leia, udløser krukkerokade

Next

Kæmpeverbena med gode naboer

2 Comments

  1. Imponerende hvad du får dyrket. Dejligt at se 🙂

  2. Det ser godt nok lækkert ud 🙂 Tillykke med høsten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén