narcissus-minnow-214Jer er kørt lidt træt i at fodre mus og mosegrise med tulipanløg … det har jeg vist nævnt … Derfor har jeg besluttet at koncentrere årets løglægning lidt mere om narcisser end tulipaner, selv om jeg jo elsker tulipaner (og nok heller ikke helt kan dy mig for at prøve lykken igen). Narcisløg er en lille smule giftige og har derfor nok større chance for at få lov at være i fred.narcussusminnow-3I påskeklokkebedet er der hermed lagt en stak løg af den skønne Narcissus ‘Minnow’, der har bittesmå, sart lysegule blomster. Bedet blev udvidet med et spadestik hele vejen rundt i foråret, så det er i det bånd, løgene er lagt. Inde i bedet er der nemlig en masse løg af sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, som jeg nødig vil øve vold på.narcissus-thalia-214Jeg kan bedst lide, at løgvæksterne dukker lidt tilfældigt op, så jeg smider en håndfuld løg ind i bedet hist og pist og graver dem ned i 10-15 centimeters dybde nogenlunde der, hvor de lander. narcissus-thalia-213Der blev også lagt en portion narcisser i det gule bed. Igen blev løgene lagt rundt langs kanten i den stribe jord, der blev indvundet i foråret. Også her er det en af mine absolutte yndlingsnarcisser, jeg nu kan glæde mig til, nemlig den lille, rent hvide Narcissus ‘Thalia’, der i forvejen vokser flere steder i haven. Den kan ses her sammen med en række andre lækre forårsblomster.