Helt Hen i Haven

Fire x salvie

Salvia officinalis-29Lægesalvie, Salvia officinalis, er en dejlig og meget anvendelig krydderurt/staude, det er godt at have i haven hele året rundt, for planterne er næsten altid både pæne og anvendelige. Her i haven vokser der salvie i både staudebede, køkkenhave og selvfølgelig i det nye, spiselige staudebed. I køkkenhaven er det den helt almindelige læge salvie, der efter årlig nedklipning om foråret er blevet til en flot, busket plante.Salvia officinalis Purpurascens-10I staudebedet langs terrassen er det den lillabladede sort, Salvia officinalis 'Purpurascens', der giver ro mellem de blomstrende stauder i sommerhalvåret, og lige nu sørger for, at der er lidt farve og frodighed at kigge ud på, mens de fleste andre stauder er gået under jorden.Salvia officinalis Crispa-1Kruset salvie, Salvia officinalis 'Crispa' er en nyerhvervelse med sjove, krøllede blade og en blød, håret bladoverside næsten lige som lammeøre. Meget dekorativ i det spiselige staudebed, synes jeg. Jeg er spændt på at se, hvad den kan blive til, hvis den klarer vintervejret.

Salvia officinalis Icetarina-10Den gulbladede Salvia officinalis 'Iceterina' er nok min yndlingssalvie lige nu, hvor de gulgrønne blade ser så fine og forårsfriske ud. De er også lidt mildere i smagen end de øvrige sorter, som man skal passe på ikke at bruge for meget af i maden. Salvie er kendt for at være god til at afbalancere meget fed mad, så den må egentlig være oplagt i det kraftige, danske julekøkken. Det passer jo fint med, at der kan høstes rigelige mængder netop nu.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Fire x salvie”

Dejlige Salvie planter du har. Jeg glæder mig til at høre om “Crispa” overlever vinteren. 🙂

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved