Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Endelig kom der gang i hindbærrene

rubus-idaeus-52Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg længe har gået og været bekymret for årets hindbærhøst. Hjemmelavet hindbærmarmelade er trods alt et basisnæringsmiddel her i familien, så det nærmer sig krise, hvis der ikke er hindbær at plukke af.rubus-idaeus-53Heldigvis har det varme septembervejr for alvor sat skub i tingene, så der næsten dagligt kan høstes en skålfuld hindbær til fryseren og til almindelig fornøjelse. Der er udelukkende plantet efterårshindbær af sorten ‘Autumn Bliss’ her i haven. De bærer på årsskuddene, og dermed modner bærrene først i sensommeren. Det letter beskæringen, fordi alle skuddene bare skal klippes ned efter høst, og samtidig er der aldrig larver i bærrene, fordi hindbærbillen bliver snydt af den sene blomstring, så den ikke får lagt sine æg i blomsterne.rubus-fruticosus-53Der kan også plukkes brombær til mere end husbehov her på matriklen nu. Det kræver både terapi og smertebehandling efterfølgende, for brombærkrattet er infiltreret af både vilde roser og brændenælder. Så ikke nok med at brombærrankerne stikker vederstyggeligt, det samme gør roserne, og de lumske brændenælder er heller ikke nogen fornøjelse at stikke fingrene i.rubus-fruticosus-52Brombær har status som voldsomt invasivt, ekspresvoksende og irriterende ukrudt her i haven, men derfor kan man jo godt drage nytte af de lækre bær. Det er kun de største og lettest tilgængelige, der bliver høstet, for der er umådeligt mange at tage af, og så mange pandekager med brombærsyltetøj har vi heller ikke godt af. Fuglene må nyde godt af resten.

Previous

Sæsonens sære frugter

Next

Gode naboer er guld værd – også i staudebedet

3 Comments

  1. Finn Colmorn

    Ja, mine resterende hindbær er også gået i gang, fårene sprang over hegnet for 2 år siden, og de kunne også lide hindbær, hele planten altså, jeg nåede at redde nogle planter, som jeg satte oppe i haven ved huset, problemet er, at hindbærbedet ligger/lå oppe i granplantagen, 200 meter borte, men stubbene er begyndt at vokse igen, og næste år!! Planterne i haven, er sat på en skråning, så nu skal jeg have lavet trapper, hvilket letter høsten, men hindbær er dejlige, så trappen bliver lavet. Mine havefuchsia står med mange røde blomster, hvilket forstyrrer plukningen af hindbær ;o)

  2. Finn Colmorn

    Mine brombær har også sat fart på, jeg har sat pæle med ståltråd op, så de vokser, styrbart, nede fra vejen, og op gennem hele carporten, og der er allerede blevet til flere kilo bær. Når jeg har hundene med, spiser den gamle, labrador!, alle bær ½ meter over jorden, hvis ikke jeg kommer først.

  3. Lotte Bjarke

    Ja, hindbær er dejlige og nok den største luksus, man kan dyrke i sin have. At planterne åbenbart også smager godt, er en anden sag. Det kræver i hvert fald en del krumspring at holde rådyrene ude af hindbærbedet 🙂
    Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén