Som udgangspunkt lignede det en rigtig god ide at plante trædebregner, Leptinella squalida, mellem naturstenene ved bålstedet i køkkenhaven. Det synes jeg for så vidt stadig, det er, men det hører med til historien, at det ikke er en løsning, man skal vælge, fordi det er nemt at holde. Jeg havde set for mig, at trædebregnerne nok ville gro lidt ud i det omgivende græs, og at det ville være fint nok. Det gør de også, men trafikken går samtidig den anden vej, så græs og andet ukrudt må trækkes op mellem bregnerne.
Men alligevel holder jeg altså meget af trædebregnerne, der vist retteligt hedder almindelig trædepude. De ligner fuldstændig dukkeudgaver af de bregner, der vokser vildt i skovhaven, og fylder fugerne fint, når bare de får en hjælpende hånd til ukrudtet i ny og næ. Forårsrengøringen blev klaret på en times tid, så værre er det heller ikke.
Det er lidt vildt at tænke på, at alle bregnerne stammer fra en enkelt lille potte, der blev købt for mange haver siden som bunddække til en krukke med et eller andet opstammet. Og der bliver bare flere og flere af dem. De vokser ind over stenene, så der kan skrælles puder af nye planter af, der nemt kan transplanteres der hen, hvor tæppet er blevet lidt tyndt efter forårslugningen.