Helt Hen i Haven

Det eksotiske hjørne tager form

Det eksotiske hjørne - eller the walled garden - lyder stadig af en hel del mere, end det er. Men potentialet begynder at manifestere sig, og billederne i havedrømmene fejler i hvert fald ikke noget. Bedet blev etableret sidste år foran en gammel mur nederst på den sydvendte skråning, haven ligger på. Der er lunt over middel og desværre også umådelig tørt. Men når det er sagt, så er der altså ekstra gode muligheder for at dyrke og især overvintre planter, der normalt småfryser her til lands. Lægesalvie, Salvia officinalis, er kommet godt fra start, og står allerede i blomst.Det er jo ikke så usædvanligt, men jeg havde ikke forventet, at almindelig kiwi, Actinidia chinensis, kunne overvintre her i haven. Den var et totalt impulskøb sidste år, da det eksotiske hjørne lige var blevet ryddet for brombærkrat. Egentlig ville jeg have haft en stikkelsbærkiwi, Actinidia argurta, som jo i højere grad er vinterhårdfør, men jubeloptimismen greb mig altså.Jeg ved ikke, om der kommer blomster og frugter på, men i hvert fald har de slyngende ranker fart på og er tydeligt tilfredse med at kravle rundt i rio-nettet, der er blevet monteret på muren som klatrestativ. Det bliver spændende at følge den hen over sommeren.For år tilbage forelskede jeg mig hovedkuls på en rejse til England. Den udkårne var Ceanothus pallidus, og stor var hjertesorgen over, at den lille busk med blanke blade og smukke blå blomster med pjattede gule støvknapper sjældent er hårdfør på vores breddegrader.Men se nu lige her 🙂 Tæt op ad muren har busken det fint. Den har overvintret uden problemer og er nu fyldt med blomster og blomsterknopper. Jeg købte den i Holland for flere år siden fuld af forhåbninger, men den decideret mistrivedes længere oppe i haven. Da det eksotiske hjørne blev til, blev den flyttet, og det har tydeligvis passet den rigtig godt. Succeshistorierne understreger, at der er muligheder for at få et spændende haverum ud af det fjerne hjørne af haven. Nu skal jeg bare lige have regnet ud, hvordan det skal indrettes.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 Replies to “Det eksotiske hjørne tager form”

Marianne Mortensen juni 11, 2017,  05:27

Vi har haft kiwi i haven i flere Ã¥r – dog uden blomster og frugter. Den ene stÃ¥r i hjørnet af en overdækket terrasse, og er MEGET stor. Stamme-ranken er ca 3 cm i diameter! – og den kravler lystigt rundt under halvtaget, mÃ¥ jævnligt beskæres.
Tre andre planter står bare ude i haven, og gror også lystigt op ad et rio-net. Planterne stammer fra kiwi-frø, som min nevø såede for 6-7 år siden.

Hej Marianne
Ih, det lyder spændende – det er faktisk en ret flot plante, men det ville nu være dejligt, hvis den ogsÃ¥ kunne blomstre og udvikle frugter…
Mvh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved