Haveglæder, tips og tricks

Efterårshindbær uden orm

Rubus idaeus-310Hvis der er noget, der er både fornuftigt og luksusbetonet grænsende til det dekadente at dyrke i haven, må det være hindbær. Det er så utrolig nemt at få et fornuftigt udbytte år efter år – og det er så utrolig lækkert at kune høste sine egne, friske, flotte hindbær.Rubus idaeus-311Når man smyger sig ind mellem de mandshøje skud og udvælger de perfekt modne bær, der har fået den helt rigtige, dybrøde farve – og putter cirka hvert tiende i munden – er det svært at tro på, at bærrene faktisk er sunde, så godt som de smager.Rubus idaeus-313Her i haven er det efterårssorten ‘Autumn Bliss’, der er plantet i hindbærbedene, så det er nu, det for alvor er høstsæson, og fryseren skal fyldes op med bær til den livsnødvendige hindbærmarmelade. Valget er faldet på ‘Autumn Bliss’, fordi jeg ikke gider bøvle med hindbær med “orm” i. ‘Autumn Bliss’ blomster så sent, at hindbærbillen for længst har lagt sine æg, og derfor er der ikke larver i bærrene.

Previous

En ekstra omgang blomster

Next

Ukuelige sommerblomster

3 Comments

  1. Finn Colmorn

    Jeg synes også vældig godt om hindbær, jeg havde både de tidlige og de sene, begge typer havde 50X20 meter at boltre sig på, og det gjorde de, indtil fårene kom ind til dem, de kunne også godt lide planterne, så de blev gnavet ned, inden jeg opdagede hullet, hindbærrene står oppe i min plantage, resterne er begyndt at blive større, men jeg tror, at der skal købes nye planter, inden jeg atter kan nyde overskuddet af bærrene. I år har jeg fået 3 bær!!! Jeg tæller normalt i kilo.

  2. Jeg har ladet mig fortælle, at Autum Bliss har mange torne. Lidt som brombær. Passer det?
    Anne Marie

    • hej Annemarie
      Nej, det er altså ikke min oplevelse – og jeg har rigtig mange vilde brombær at sammenligne med her på matriklen.
      Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén