Helt Hen i Haven

Duftende buske skaber midsommerstemning
Pibeved, Philadelphus coronaria

Da træsterrassen her blev til for nogle år siden, blev der plantet en pibeved - også kendt som uægte jasmin - Philadelphus coronaria, som rygstød. Det kan forekomme lidt underligt at plante en busk lige midt i udsigten, men der var mening med galskaben. Sagen er nemlig den, at morgensolen rammer netop der, og det er rart at kunne sidde uforstyrret og i læ på sin morgenmadsterrasse. Vi har jo siddepladser nok, hvor det er udsigten, der kan nydes.

Pibeved, Philadelphus coonaria

Jeg synes også, der giver mening at plante en dejlig, smuk og solid busk, der oven i købet dufter, netop der, hvor man gerne vil sidde og nyde sin morgente.

Den blomstrende busk har vist aldrig været flottere, end den er i år. Den har heller aldrig været større. Faktisk er den nærmest ved at opsluge terrassen, så jeg bliver nok nødt til at regulere lidt i den, når den overdådige blomstring er ovre. Det tåler busken heldigvis fint.

Solsikkebusk, Helianthus SunBelievable 'Brown Eyed Girl'

Det går i øvrigt også super godt for den spændende solsikkebusk, Helianthus SunBelievable 'Brown Eyed Girl' i krukkerne. Den har kurs mod en god planteanmeldelse senere på sommeren. Den vokser fint og frodigt og sætter hele tiden nye, glade blomster. De afblomstrede blomster klipper jeg af, og det øger tydeligvis plantens incitament til at danne endnu flere blomster. Jeg er spændt på, hvor stor den bliver.

Pibeved, Philadelphus x virginalis

Jeg har i øvrigt endnu en pibevedbusk i haven. Philadelphus x virginalis hedder hybriden med de smukke, let fyldte blomster, der dufter himmelsk.

Af samme grund er busken plantet lige uden for terrassemuren, så duften kan bølge ind over terrassen. Også den har fået rigtig godt fat og har udviklet sig til en smuk og blomsterrig busk, der lige nu spreder den dejligste midsommerstemning omkring huset.
Jeg ønsker jer alle en super skøn Skt. Hansaften i det fantastiske midsommervejr 🙂

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Duftende buske skaber midsommerstemning”

Hej Lotte.
Fantastiske billeder fra din have. Du må også have en god aften i det skønne vejr.
Kh Lis

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved